Inspirationscollage: Bryllup i Jugendstilen – champagne og lavendelblå

21/07-2009   |   Kategori: Inspirationscollage   |   Skriv en kommentar

Da jeg først gik i gang med at lave denne serie af inspirationscollages i Jugendstilen, var jeg sikker på, at min favorit ville blive den i rosa toner… den i guld og sort blev dramatisk og dekadent, men denne i lyse, douce farver – champagne og lavendelblå – blev nu min favorit.
Inspirationscollage i jugendstil - champagne og lavendelblå
Måske fordi den er lettere end de andre to, mere afslappet og i stemning med Muchas dame, som drømmer aftenen væk. Der er noget nordisk midsommer over farverne i denne, i modsætning til de andre to. Jeg synes brudekjolerne er gudeskønne, og de skønne smykker ville passe perfekt til det skandinaviske udseende.

Det er så gennemført med den Klimt-inspirerede kage – og især topfiguren, som er taget direkte ud af Klimts ‘Kysset’, i stedet for det traditionelle brudepar.

Som i de andre to collager, kommer vi heller ikke her uden om champagne fra Moet & Chandon, i denne skønne flaske i lammeskind og guld, pyntet med perler og krystaller, så de ligner champagnebobler. Jeg lurer på selv en dag, at dekorere en flaske champagne med guldfolie og glitrende perler… hvis det sker, og det bliver godt, vil jeg overveje en lille gør-det-selv opskrift herinde…

Kilder (øverste venstre til nederste højre):
Plakat af Alfons Mucha via All Posters, Brudekjole med stofblomster af Claire Pettibone via Kleinfeld Bridal, Klimtinspirerede sko fra Hollywould, Klimtinspireret halskæde fra Avelle, Klimtinspirerede ringe fra Vrooman Designs, Kysset af Klimt inspireret bryllupskage fra Bridal Louisville, Brud med mønstret brudeslør fra Instyle Weddings, Flaske med Moët & Chandon Midnight Gold Champagne via Style Crave, Plakat af Alfons Mucha via Illusions Gallery, Trappe fra Hotel Le Savoy



Flere indlæg med følgende tags: , , , , , , , ,

Hvad synes du?

Hvad synes du?

Kære læser! Tusind tak, fordi du læser min blog. Jeg er glad for at høre din mening og bliver virkelig glad, hvis du vil du lægge en kommentar, men du skal vide at jeg ikke godkender kommentarer som kan anses som stødende eller selv-promoverende. Ønsker du, at Pretty Chic Blogs læsere skal høre om dit firma, så skriv til mig via kontaktformen, så finder vi ud af noget. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Mere bryllupsinspiration til dig...