Inspirationscollage: Efterår i olivengrøn og karamel

11/09-2009   |   Kategori: Inspirationscollage   |   Skriv en kommentar

Nu hvor vi er nået til september, kan jeg ikke lade være at bemærke at bladene lige så småt er begyndt at falme og blive lidt gyldne i kanterne. Det er snart tid til det ruskende og smukke efterår, og mine tanker har i dag gået på efterårspaletter. Kan man lave en kombination af farver og teksturer der udstråler årstiden, men uden at skulle ty til de klassiske gule/orange/røde farver?

Hos Snippet and Ink synes jeg, at det er lykkedes rigtig, rigtig godt. Kathryn foreslår, at man udskifter den æblegrønne/chokoladebrune kombination, som har været moderne på det sidste, til en mere nedtonet farvesammensætning. Hun har illustreret det rigtig godt med sin inspirationscollage, og jo mere jeg kigger på den, jo mere forelsket bliver jeg i den.

Inspirationscollage - Rustik efterårsbryllup i olivengrøn og mørk karamel

Her har hun kombineret rigtig mange af mine yndlingsting; elegance, kontrastfulde teksturer (fjer vs. rå sten, velour vs. flasker), varme og intimitet.

Det antikke, nedtonede, slidte og rustikke passer rigtig godt til det tidlige efterår. Her kan jeg ikke lade være at tænke på vin- og olivenmarker i høsttiden, og tanken om at varme mig med en god glas rødvin i en blød veloursofa mens eftermiddagssolen breder sine sidste gyldne stråler hen over landskabet. Uhmm, jeg får lyst til at smyge mig ned i en vintage bomuldskjole, og holde en intim og afslappet fest i godt selskab og storslået natur.

Flere indlæg med følgende tags: , , ,

Hvad synes du?

Hvad synes du?

You might also like

Folkloristisk bryllupsindbydelse
Jeg kunne ikke stå for denne flotte indbydelse af KenzieKate - den store, grafiske fugl og det fine...
Smukke gør-det-selv roser af kaffefiltre
Denne smukke rose er fra Mommy Makes Roses, hvor man kan købe de færdige, håndlavede blomster......
Smukke bryllupsinvitationer i træfinér
Træfinér har sjældent betydet elegance for mig... men her er en undtagelse. De viste invitationer...
Ny kategori: Min bryllupsplanlægning
Kære alle - jeg håber, I har haft en rigtig dejlig weekend indtil videre - jeg selv skal til at...
Grab this Widget