about advertise submissions diy real weddings

Inspirationscollage: Efterår i olivengrøn og karamel

Category: Inspiration sources   |   Author: Elizabeth   |   Leave a comment No colors

Nu hvor vi er nået til september, kan jeg ikke lade være at bemærke at bladene lige så småt er begyndt at falme og blive lidt gyldne i kanterne. Det er snart tid til det ruskende og smukke efterår, og mine tanker har i dag gået på efterårspaletter. Kan man lave en kombination af farver og teksturer der udstråler årstiden, men uden at skulle ty til de klassiske gule/orange/røde farver?

Hos Snippet and Ink synes jeg, at det er lykkedes rigtig, rigtig godt. Kathryn foreslår, at man udskifter den æblegrønne/chokoladebrune kombination, som har været moderne på det sidste, til en mere nedtonet farvesammensætning. Hun har illustreret det rigtig godt med sin inspirationscollage, og jo mere jeg kigger på den, jo mere forelsket bliver jeg i den.

Inspirationscollage - Rustik efterårsbryllup i olivengrøn og mørk karamel

Her har hun kombineret rigtig mange af mine yndlingsting; elegance, kontrastfulde teksturer (fjer vs. rå sten, velour vs. flasker), varme og intimitet.

Det antikke, nedtonede, slidte og rustikke passer rigtig godt til det tidlige efterår. Her kan jeg ikke lade være at tænke på vin- og olivenmarker i høsttiden, og tanken om at varme mig med en god glas rødvin i en blød veloursofa mens eftermiddagssolen breder sine sidste gyldne stråler hen over landskabet. Uhmm, jeg får lyst til at smyge mig ned i en vintage bomuldskjole, og holde en intim og afslappet fest i godt selskab og storslået natur.



What do you think?