Flere korte brudekjoler

20/01-2010   |   Kategori: Detaljer   |   Skriv en kommentar

Kjole: Pure by Justin Alexander, model OJ07 set hos Kennedy’s


I min søgen efter korte og lette chiffonkjoler a la Marchesa, faldt jeg over flere smukke, korte kjoler, som jeg er nødt til at fremhæve her på bloggen, som bare ikke passede ind i mit tidligere indlæg. Blandt andet er Justin Alexander ikke kun på moden i form af de økologiske brudekjoler fra linien Pure - der er også masser af korte kjoler at vælge imellem. For eksempel ovenstående, som forhandles hos Kennedy’s og som du kan være sikker på er fuldt ud nedbrydelig med sine materialer af bomuld, chiffon, træperler og ferskvandsperler. Se en video fra deres runshow her.

Der er også denne dejlige kjole fra Elefteria som bevæger sig hen mod 50erstilen – dog mere moderne med sort tylunderskørt og duchesse-silke. På kjolen på billedet er der tilføjet et smukt chiffonbælte med en vidunderlig stor, pudderfarvet rose, som jeg er helt tosset med. Den leder tankerne lidt hen på denne skønne, polkaprikkede kjole med sort og pink tyl, eller er det bare mig?

Kjole: Elefteria, model Anna.


I Manuel Motas 2008 kollektion for Pronovias kan du finde denne flotte og uhøjtidelige kjole med ballonnederdel og struktur. Her er der virkelig mulighed for at vise stængerne frem med de mest sexede, højhælede sko.

Kjole: Manuel Mota for Pronovias, set hos Bride Fashion.


Så er der denne Marilyn Monroe inspireret kjole, som jeg har spottet på Bride Fashion, men som jeg desværre ikke kan finde særlig mange oplysninger om… Men sød er den, og passer fint til bruden, der ønsker en flirtende 50′er inspireret brudekjole.

Kjole: Brudekjole fra Collection Fashion, set hos Bride Fashion


Her til sidst er der denne ret anderledes brudekjole – stram og enkel, og med et ret fantastisk mønster.

Kjole: Pronovias kjole model Glass fra 2010 kollektionen, set hos House of Brides


Flere indlæg med følgende tags: ,

Hvad synes du?

Hvad synes du?

Mere bryllupsinspiration til dig...

  • Jeg drømmer om kjolen i billedet ovenover. Måske har jeg generelt en kærlighed til de superbløde og lette chiffonkjoler, der laver de smukkeste bevægelser i vinden. Jeg forestiller mig at gå m ...

  • Jeg er vild med Morgan Boszilkovs brudekjoler fra Natural Bridals. Hendes kjoler er ikke bare eco-chic, i og med at de kun er skabt af miljøvenlige materialer, men for hver kjole der sælges, giv ...

  • Hmm, der er nogen, der har hørt mit ønske om naturlige brudekjoler - det vil sige, at økologiske, miljøvenlige brudekjoler er kommet til Danmark! Har du set, at Kennedys i Danmark er begyndt a ...