28JanBlomsterkrans i håret

Der er simpelthen linet op med ideer, inspiration og oven i købet flere billedserier fra bryllupper, i Sverige og Danmark, mine kære – min mappe over ting, som jeg gerne vil blogge om bugner så jeg slet ikke kan følge med.
Det seneste er dette billede fra Hermés fra deres seneste kampagne, som overbeviser mig mere og mere om, at man kommer til at se flere blomsterkranse og naturkranse i håret, især efterhånden hvor der planlægges flere havebryllupper. Men hvad er der ikke at elske ved en blomsterkrans? De kan være store og hippieagtige, græskinspirerede eller diskrete og enkle, og som i billedet oven over, kan de sagtens være vilde og samtidig kombineres med et chikt sølvarmbånd.
Hvis ikke du allerede har gjort det, kan du eventuelt tjekke Which Goose ud, som Betsey bloggede om forleden. Det er da nogle af de skønneste man kan finde derude.

Kilde: Which Goose






















