about advertise submissions diy real weddings

Lidt kærlighed fra mig til dig + status på bloggen

Category: About the blog   |   Author: Elizabeth   |   Leave a comment No colors

Mit spisebord som arbejdsbord. Mit foretrukne bryllupsmagasin – britiske Brides – og smagning af alle 6 varianter af franske makroner fra La Glace. Tough research.


Denne årets sidste januardag vil jeg gerne stoppe op et øjeblik og starte med at sige tak fordi du kigger forbi her på bloggen. Januar måned har antallet af besøg været helt overvældende – måske på grund af alle forlovelserne i juledagene, måske på grund af det nye og forbedrede design, jeg gennemførte for snart 3 uger siden. Det er helt fantastisk at følge med i mine statistikværktøjer og se, at bloggen i januar har rundet de 100 unikke besøgende hver dag, og at sitet også bliver brugt og ikke blot er et forvirret mål for vildfarne netbrugere. Du, sammen med de andre læsere bruger gennemsnitligt 4 minutter på sitet, og klikker sig til ialt ca 700 visninger om dagen i snit.

Det lyder måske som nogle nørdede og tørre statistikker, men disse tal betyder virkelig meget for mig, og har naturligvis sat en masse tanker i gang hos mig om hvad jeg egentlig vil med denne blog, som startede ud som et lille eksperiment engang i juni 2009, og som jeg fra starten af vidste henvendte sig til en ret lille målgruppe i forhold til de ‘store’ blogs, som f.eks. de allestedsværende modeblogs.

Jeg er meget passioneret omkring min blog, og arbejder hårdt for hele tiden at finde på nye ideer, som jeg synes holder til at blive postet. Derfor skal I slet ikke undervurdere hvor meget det hjælper og betyder for mig, når I skriver en kommentar eller sender en email med ris, ros, spørgsmål eller forslag til indlæg.

Hav en rigtig god søndag aften – og glæd jer til de kommende dage, hvor jeg garanterer flere smukke og inspirerende billeder, ideer og leverandører til at hjælpe jer med at finde lige de detaljer, der gør jeres bryllupsdag og hverdag personlig.

Mange hilsner fra Elizabeth.



What do you think?