Bæredygtige designer brudekjoler af Ann Wiberg

09/02-2010   |   Kategori: Detaljer   |   Skriv en kommentar

Ann Wiberg har i lang tid været internationalt berømt for sine avancerede, rebelske og bæredygtige kjoler under navnet Trash Couture. I foråret sidste år åbnede The Ballroom by Ann Wiberg på en hemmelig adresse i Københavns centrum – en 250 kvm privat prøvesalon i barok stil med skønne, bæredygtige brudekjoler fra den mere klassiske Ballroom kollektion.

Kjolerne syes, som navnet antyder, af tekstilrester fra de store modehuse – silke, tyl, broderier og dekoreret med blonder og halvædle sten. På denne måde udleves filosofien med genanvendelse af materialer, og med sine mange års erfaring er Ann Wiberg derved pionær inden for etisk korrekt og bæredygtigt design. Kjolerne er enten unikaer eller udført i meget begrænset antal, så du kan være sikker på at du får en speciel kjole når du træder ind i denne gennemførte haute couture oplevelse.

I det nyeste nummer af Wedding Style Magazine ses en bryllupsreportage fra Canada, fotograferet af Suzy Lamont. Jeg holder enormt meget af det bekymringsfrie, naturlige udtryk, som bruden udstråler i kjolen, som netop er fra Ann Wibergs Trash Couture.

Trash Coutures kjoler koster mellem 10.000 og 35.000 – du kan altid booke tid ved at ringe 26555526 eller sende en email til Nanna.

Flere indlæg med følgende tags: , , ,

Hvad synes du?

Hvad synes du?

You might also like

Dansk designer med øje for de unikke detaljer
Kender du Britta Kjerkegaard? Britta er en dansk designer og designer brudekjoler og både...
Smukke kjoler af Violise Lunn
Vidste du at Violise Lunn, som du blandt andet kender som designeren bag disse absolut smukke skåle,...
Smukke og enkle bryllupsindbydelser fra Paperlush
Du kender garanteret allerede Betsey fra hendes blog Bliv Smuk, hvor hun deler ud af sine tips og ideer...
Trommestik i brudebuketten
Trommestik (eller billy buttons, eller craspedia) dukker oftere og oftere op i utraditionelle brudebuketter...
Grab this Widget