17FebFra inspiration til virkelighed
Et af mine yndlingsfeatures som så småt er floreret i bryllupsblogverdenen er, når bryllupsleverandører samles med det formål at vise hvad de kan, ved at skabe et photoshoot med udgangspunkt i en inspirationscollage, som enten deres læsere eller bloggeren selv har udfærdiget. Jeg synes det er en fantastisk måde at skabe et kreativt fællesskab på, hvor læsere og leverandører sammen kan hjælpe hinanden med at skabe noget nyt uden for rammerne.
Style Me Pretty har efterhånden kørt et par stykker af slagsen, men der er det leverandørerne, der vælger, hvilke af læsernes inspirationscollager de gerne vil omdanne til virkelige rammer. Hos Snippet and Ink er det derimod læserne, der vælger hvilken af Kathryns skønne collager der skal realiseres – og jeg glæder mig som et lille barn til at se resultatet!

Collagen her er den, som jeg selv har stemt på (og pt. fører den!) – lige siden den blev lagt op på hendes blog har det været en af mine alleryndlingscollager, som har fundet frem igen og igen som stærk kandidat som inspiration til mit eget efterårsbryllup. Feminin, sensuel, intens, organisk og smuk.
Hvad med dig – hvilken af hendes collager stemmer du på?




























