30MarBryllup: Svanna og Kristjans færøske drøm – Forberedelsen og vielsen
Fotograferet af Ditte M. Joensen

Svanna og Kristjan blev gift på Færøerne sidste år, og havde et gennemført bryllup, som virkelig afspejlede dem selv og deres personlighed med både kongelig og ungdommelig stemning, med en blanding af moderne og klassisk design.
Jeg er så heldig, at Svanna har ville dele ud af sine overvejelser omkring sit ‘bryllupsdesign’… Derfor vil jeg lade hende tage ordet herfra, sammen med de fotografier som hendes veninde fra gymnasietiden, Ditte M. Joensen har taget.

“Vi havde et stramt budget, og der gik lidt sport i det. Mit outfit blev lidt, men kun lidt, dyrere end min mands.
Mit bryllupstøj med det hele inklusive lingeri blev under 5000 kr. Den franske vintage kjole kostede 400 kr., men den havde ingen ærmer, ingen blonder og ingen knapper. Det ordnede Helena Keto, (Holbergsgade 7, 1057 København), til en fornuftig pris. Mine fantastiske og franske bryllupssko (jeg har ikke set finere før eller siden ;-) gav jeg 100 kr for hos Genbrug (Vesterbrogade 79). Den franske hånd-perlede pung havde jeg købt til fem kroner for et par år siden på et loppemarked.”

“Mine hvidemaljerede øreklips købte jeg hos Danmarks bedste vintage smykke butik Something Special, (Løvstræde 10, DK-1152 København K. ) Kristjans tøj var for det meste fra hans yndlings mærke Sand. Jeg købte ham et par fine hvide Dior underbukser og et smukt Hermès slips. Kristjans manchetknapper var en gave fra mig. De er norske og minder meget om den færøske knap til vores nationaldragt. “


“Vejret var skønt på vores bryllupsdag, det er IKKE en selvfølge på Færøerne om sommeren.
Inden jeg tog ned til kirken, gav min mor hendes gamle forlovelsesring, som hun ikke passer længere. Den er guld oval med en grindehval. Det var et sentimentalt øjeblik, da de gav mig den :o)”





Jeg holder særlig meget af, at brylluppet virkelig har været et kærlighedsprojekt – Svanna, som er uddannet grafiker, har selv designet indbydelserne, og hendes kærlighed til dansk design, som stammer fra sin mor, går igen i udsmykningen af både papirvarer og dekorationerne. Da parret havde et begrænset budget, blev det til en del DIY projekter, som blev udført sammen med brudeparrets familie… meget, meget mere om dette på vej i næste indlæg :)
[Se også billeder fra festen her, og Svanna og Kristjans smukke indbydelser her]























Hejsa
Super lækker blog du har :-) Jeg skal giftes til sommer og har fundet meget god inspiration her. Jeg har ledt med stor iver efter et par sko lig disse, men forgæves. Ved du hvad mærke de er, evt. hvor man kan købe dem eller nogle lignende? Det ville bare være så fantastisk :-) På forhånd tuuusind tak.
Kh Louise
Hulk! Har lige nærlæst siden og kan nu se, at skoene er vintage. Hvor øv altså. Har virkelig ikke set et smukkere og mere passende par sko til min lette kjole. Øv. Hvis du kender et sted, der sælger sko, som minder om taget jeg mod tippet med kyshånd.
Kh Louise
Hej Louise
Nu ved jeg ikke helt hvor du bor henne i landet, men her i København er der gode muligheder for at finde et par fine, fine vitage sko.
Here goes:
Decor på Israels plads har fine, fine ting. Det er som at træde ind i et helt andet univers.
PRAG på Vesterbrogade har 5 meter skohylder inddelt i farver, det er også rimelige priser.
På den anden side af Vesterbrogade, med retning mod byen, er der en genbrug på et hjørne i kælderen, de har også mange vintagesko.
FN92 og Times Up i indre København har også sko, kan ikke lige huske adresserne.
Jeg har selv gjort kup alle stederne og synes vintage sko er smukke, men også geniale, da de jo allere er gået til :-)
Held og lykke
Kram Celina
Celina, tusind tak fordi du deler ud af din store mængde viden :)
Jeg tror vi to må sammen ud og se på vintage ting og sager en dag :)