about advertise submissions diy real weddings

Bryllup: Svanna og Kristjans færøske drøm – Festen

Category: Real Weddings   |   Author: Elizabeth   |   Leave a comment No colors

Fotograferet af Ditte M. Joensen

Der er masser af dejlig inspiration at hente fra dette bryllup i hvidt og kongeblåt, som tog udgangspunkt i hvidt/blåt kongeligt mønstret stof… Svanna fortæller:

“Min fascination af Royal Copenhagen er vist indoktrineret fra min mor af. F.eks. begyndte jeg at samle mit første kongelige stel, da jeg var 13 år. Min mor ejer min. fem kongelige stel deriblandt Mussel.
For mig er blåt og hvidt porcelæn noget af det smukkeste der findes, det er en udødelig fin kombination :o)

Hverken Kristjan min mand eller jeg er særlig vilde med det romantiske klassiske bryllups udtryk. Jeg vidste med 100% sikkerhed, da Kristjan friede til mig, at min kjole skulle være kort og at vi skulle have stof servietter. Jeg havde set det kongelige stof i hvidt og ville have købt det. Men der var intet tilbage af det kun hvide, vi købte således 12 meter blå/hvidt stof.

Siden blev invitationerne også blå og hvide, det samme med blomsterne, brudeslør og blå kornblomst samt hvide ukrudtsblomster.”

“Bryllupskagen lavede Kristjan og jeg sammen, dekoreret med servietstoffet og jeg fik lov at bruge noget af min mors Musselmalede asietter og fade til kagebuffeten, som er en vigtig del at det færøske bryllup, da de tit er alkohol-frie (kagerne er det man bliver high/fuld af :-) Jeg lavede selv 500 stk Sarah Bernhardt kager. 200 mørke, 200 lyse og 100 hvide/citron. Det tog to dage – easy peasy :o)

Hver morgen i en uge før brylluppet stod den på klippe klistre hjemme ved mine forældre. Vi lavede små flag (original PDF fra Martha Stewart ) vinlabels, sanghæfter og omklædte engangskameraer med…you guessed it :o) det blå/hvide kongelige mønster.”

“Der er så mange af vores familie og venner, der ejer en Kubus stage, så vi besluttede at låne stager i øst og vest (markerede dem dog grundigt) og købte 40 rislamper fra Søstrerne Grene, for at dekorere og skabe en hyggelig atmosphere.”

“Min gamle skrivemaskine blev transporteret til Færøerne og virkede som gæstebog. En af mine gamle lærer, som er bogbinder, har lovet mig at binde den for mig. Jeg har dog ikke levert ham siderne endnu…men det skal nok blive godt!”

“De smukke japanske lanterner var en gave fra min moster med familie (de bor her i København) og deres venner som Kristjan og jeg ofte ser til middage o.a. Lanternerne var meget mere poetiske end en omgang fyrværkeri!”

Svanna har en weblog, Carpe Item, hvor du blandt andet kan læse hendes egne indlæg og se flere billeder af processen fra inspiration til gennemførsel af brylluppet.

Tusinde tak, Svanna og Kristjan, fordi I ville dele jeres fantastiske dag med os, og tusind tak for inspirationen til alle gør-det-selv projekterne samt butiktips.

[Se billederne fra forberedelserne og vielsen her, og Svanna og Kristjans smukke indbydelser her]



What do you think?