Pretty Chic Blog – Modern Scandinavian Weddings

Bryllupsplanlægning behøver slet ikke at være mere end hvad man selv vælger at gøre det til. Man kan gøre så meget og så lidt ved detaljerne som man synes, man kan gå mere eller mindre op i det såkaldt ‘perfekte’, og langt det meste af det, som man som brud kan risikere at bruge uhensigtsmæssigt meget tid på, ville man opdage ikke var energien værd, hvis man blot tog et skridt tilbage. Men der har været overraskende mange tidspunkter i løbet af min planlægning, hvor det faktisk har krævet, at jeg gjorde nogle vigtige ting op med mig selv omkring mig og mine relationer. Hvor mange drømme har man ikke haft omkring ens store dag, ikke mindst, hvem man ønskede skulle deltage til denne livets store dag?

Jeg har i dag så godt som ingen kontakt til de venner, jeg havde mens jeg voksede op – logistikken efter jeg flyttede til Danmark gjorde det svært, og ikke mindst havde jeg et behov for at genopfinde mig selv der gjorde, at mange af mine venskaber fra dengang er løbet godt og grundigt ud i sandet. Men hvis der var én, som jeg gerne ville have med, så var det en klassekammerat, som jeg fulgtes med i skolebussen fra femte klasse indtil studentereksamen. Han købte f.eks. en ekstra CD af Jagged Little Pill til mig, da han alligevel skulle købe en til sig selv, og I min årsbog, som jeg fik alle til at underskrive da vi blev studenter, skrev han, at jeg havde været en af hans allerbedste venner. Jeg flyttede til Danmark, og han til Belgien (…og så Frankrig… og så Schweiz…)… i nogle år var vi ikke i kontakt overhovedet, og så kom Facebook… og så i tirsdags for en uge sidenskrev han, at han skulle til København i forbindelse med arbejdet, og om jeg havde tid til at mødes?

Hvad der først bare skulle være en Tivoli-tur med mig, ham og min kæreste, endte med også at blive til en restaurantmiddag, en tur hjem til os, en flaske rødvin, en overnatning, stor morgenmad, frokost, aftensmad… indtil han i går kl 20 måtte afsted til sit hotel og forberede sig til sin opgave i dag. Vi fik fulgt op på hinandens liv, vi fik fremkaldt minder og bearbejdet nostalgi, vi fik talt igennem om hvordan vores opvækst hver især havde formet os i forhold til vores forventninger. Da vi til sidst ikke kunne trække den længere og han skulle videre, fulgte jeg ham til bussen. Han takkede for en god weekend, for god mad, samtale og samvær, og iøvrigt syntes han, jeg havde fundt mig en sød kommende mand.

Det var sært, men betryggende at fornemme efter så mange år, at selv efter at have ‘genopfundet’ mig selv, så ville min gode ven stadigvæk have passet ind i mit liv, hvis bare vi ikke geografisk var så langt væk fra hinanden. I fuld tråd med sin globetrotter ånd, fortalte han at han flytter til Australien midt september. Midt september! Altså var det nærmest umuligt at få det til at passe med vores bryllup… og det kan jeg ikke helt komme mig over. For hvis der var nogen, der skulle have været med til vores bryllup, der skulle symbolisere min barndomstid, så var det ham.

Weekendbesøget har betydet, at jeg desværre først nu præsenterer en temmelig forsinket tilbageblik på den forrige uge – og igen er jeg håbløst bagude med at besvare kommentarer og emails, men jeg skal nok prøve…

• Personalisering af drikkevarerne
• En teaser til de smukkeste billeder til et unikt bryllup
• Fugle og skønne farver her og her

Måske jeg kan gøre det godt igen med lidt ekstra inspiration…? Vi prøver:

• Friskt og skønt bryllup
• Et kys over vandet
• Jeg eeeelsker farvepaletten og de retroinspirerede indbydelser i dette bryllup
• Er ret forelsket i denne bruds halskæde (som iøvrigt hedder Elizabeth - hmmm!)
• …og denne bruds hårpynt