about advertise submissions diy real weddings

Bryllup: Traditionelt med personlighed

Category: Real Weddings   |   Author: Elizabeth   |   1 comment No colors

Click here to read this post in English

Fotograferet af Alicia Swedenborg, Stockholm


Det blev tid til endnu et bryllup – denne gang fra fantastiske Alicia Swedenborg. Brylluppet blev holdt en lun forårsdag på Riddarhuset i Stockholm. Brudens svoger havde lavet brudekjolen og… ja, den smukke brud, Louise har været så sød at fortælle lidt om den store dag, så jeg vil give ordet videre til hende :)

Det vigtigste for mig var, at det var vores dag, og ikke brudens dag. Man ser så ofte at det alt sammen handler om bruden, men for mig handlede det alt sammen om mig og Marcus. Os some elskere, venner, livspartnere. At gøre det til vores dag, vores ’ting’. Vi valgte musik, mad, farver, blomster, kage, vin osv., som alt sammen havde en smule af ‘os’ I dem. Vi dansede til ’vores’ sang (Everything I do med Bryan Adams), en af blomsterne i min brudebuket og i hans brystbuket var ’vores blomst’ (en hvid orkidé). Vi ville have, at gæsterne følte at brylluppet var meget ”Louise og Marcus”. Man kunne sige at hele brylluppet var traditionelt, med et twist af ”Louise og Marcus”.

Hvad var den bedste del af dagen? Alt! Hvert øjeblik var det bedste! Forberedelserne om morgenen, vielsen, fotograferingen, mingling, bryllupsmiddagen, at skære kagen, den første dans, festen, bryllupsnatten! Men hvis jeg kun skulle vælge én ting, så ville jeg sige bryllupsmiddagen. 25 gæster holdt taler for os, inklusive mig og Marcus som holdt tale for hinanden. Tiden fløj af sted, og hver tale eller indslag var fantastisk! At modtage så meget kærlighed, varme og tæthed fra de mennesker som man elsker allermest, alt på samme tid er virkelig overvældende!

De sidste 18 timer som frøken:

Natten inden brylluppet fulgte Marcus mig hjem til mine forældres port, præcis som han gjorde den første aften vi mødte hinanden. På én gang føltes det som at vende 7 år tilbage i tiden. Vi blev pludselig generte over for hinanden, og var spændte på den næste dag – vores bryllupsdag! Vi besluttede ikke at tale eller se hinanden før dagen efter i kirken. Marcus tilbragte natten i vores lejlighed og jeg sov i mine forældres lejlighed. Jeg husker at vågne op næste morgen og tænke: ”I dag er det dagen. Dagen, hvor jeg skal giftes!” Solen skinnede. Mine brudepiger var hjemme hos mine forældre kl 8.30 om morgenen.

Jeg, mine forældre og mine brudepiger havde en kæmpe, hyggelig morgenmad og efter det strøg jeg af sted til frisøren og makeup artisten. Så tog jeg en taxa og tog tilbage til lejligheden. Jeg må have set så sjov ud i mine jeans og T-shirt, men med en smuk frisure og makeup. Mine forældre tog en masse billeder da jeg trådte ind ad døren. Alt skulle dokumenteres. Min far strålede af stolthed og mor så så glad ud. Jeg hjalp mine brudepiger med hår og makeup, og derefter fik vi frokost (dansk smørebrød med rejer og mayonnaise). Efter det klædte vi os på sammen. Min far havde bestilt to taxaer til at bringe os frem til kirken. Brudepigerne tog en taxa, og jeg og min far tog den anden. Jeg var så nervøs under taxaturen. Glad og nervøs. Spændt! Min far førte mig ned ad kirkegulvet. Jeg og Marcus havde valgt melodien “May it Be” fra Ringenes Herre, som blev spillet på fløjte og orgel. Det var så smukt! Alt føltes så uvirkeligt! Den glædeligste dag I mit liv!

Louise var så sød at komme med gode råd til kommende brudepar til deres store dag:


• Sikr dig at du ikke skal tænke på andre end dig selv på din bryllupsdag! Uddelegér ansvaret til andre.
• Lad ikke andre fortælle dig, hvordan sit bryllups skal være – det er din dag!
• Nyd hvert sekund. Tag et par sekunder ind imellem i løbet af dagen til at reflektere over og tænke over hvor glad du er og hvor meget du nyder hvert sekund. For tiden flyver…
• Spis en stor morgenmad og en lille frokost. Du får brug for energien.
• Hyr en virkelig dygtig fotograf. Det er virkelig pengene værd. Billederne vil få dagen til at føles everlasting og altid mindeligt. Alicia er virkelig fantastisk. Hun fik os til at føle os smukke og veltilpas og vi havde det virkelig sjovt!

Tusind tak til Alicia, fordi jeg måtte dele disse billeder, og tusind, tusind tak til Louise for at have givet os lidt af din tid for at fortælle om jeres store dag. Alt det bedste til dig og Marcus!

Anbefalede leverandører:
Calligraphen AB: Indbydelser, bryllupsprogram, festprogram og takkekort.
Interflora i Upplands-Väsby centrum: Brudebuket, brudepigernes buketter, brystbuketter og blomsterdekorationer
Chokladfabriken: Bryllupskagen
The Soul Band: Band
Alexander Randström: Designeren bag Louises brudekjoler og brudepigekjoler. Alexander er gommens bror, som er modedesigner. Er du interesseret i at købe en kjole fra ham, kan du kontakte ham på a_randstrom@hotmail.co.uk.



1 comment for “Bryllup: Traditionelt med personlighed”

  1. JSG says:

    Det lyder som en fantastisk dag. Er specielt vild med billedet af brudeparret der går på brostenene. Det giver en helt fin, enkel effekt og det skiller sig som værende meget specielt – men smukt !

What do you think?