07JunDen smukkeste engangsservice
Ind imellem er engangsservice altså bare at foretrække til fest, især til en fest der foregår udendørs – men det er så ærgeligt at skulle gå på kompromis med designet, når Føtex’ udbud ikke helt matcher den unikke stil, som man har brugt så lang tid på at designe til sit bryllup… Sådan tænker jeg i hvert fald. Men hvis man nu kunne dække det udendørs bord med service, der ikke kun ser godt ud, men også giver god samvittighed med hensyn til miljø og bæredygtighed, så ville det slet ikke være helt så galt.

Det smukkeste må være dette af japansk Wasara, som er lavet af fibre fra sukkerrør, bambus og strå. Wasara er netop nu ved at ekspandere i det europæiske marked, men indtil videre kan man kontakte Wasaras distributør i Europa ved at skrive en email til dem. Enkelte tallerkner kan dog fås hos Hill Street.

Der er naturligvis også servicen i palmeblade, som efterhånden udbydes i mange former og kvaliteter. Dertil findes også det fineste bestik i bambus. Købes bl.a. hos Ecoloco.

Disse Ecoplates er ikke fantastisk smukke, men de har en praktisk form som giver mulighed for at hvile rødvinsglasset i et lille indhak i kanten, så der er mulighed for at have den ene hånd fri. I hver tallerken er der lagt en solsikkefrø, som skulle spire ca. 3 uger efter, at man har plantet tallerkenen (eller bare frøet). Tallerken er iøvrigt fuldt ud bioopløselig. Kan f.eks. købes fra Ecoutlet.























Nej hvor er smukt. Forener virkelig de japanske og nordiske traditioner ! Så faktisk også noget meget fint noget inde i Notre Dame, inde i Nørregade. Men mere i træfarver, som dog også var meget fint og organisk og som jeg også blev lidt forelsket i.
Lige præcis – jeg er også helt vild med design, der blander de to traditioner sammen. Jeg har også noget palmebladsservice inde i Notre Dame, men jeg syntes næsten det virkede lidt for skrøbeligt. Men smukt er det, og det er intet under at det er sådan et hit for tiden!