
08NovStephanie ♥ Michael: DIY Wedding
Fotograferet af Think Photography, Danmark
Uuuh, hvor har jeg glædet mig til endelig at vise disse billeder frem! Det er absolut et af de sødeste bryllupper jeg har vist her på bloggen indtil nu. Et personligt og intimt bryllup med så mange skønne detaljer som jeg glæder mig til at vise hen over hele 3 indlæg. Hazel og Martin, de to fotografer fra Think Photography i Odense, var i England for at fotografere Hazels bedste veninde Stephanie og hendes mand Michaels bryllup en regnvejrsdag i Maj i år. Og ikke nok med, at jeg får lov at vise de dejlige billeder fra deres store dag – jeg har også Stephanie’s egne ord omkring dagen.


Da jeg fyldte 17 gav han mig et håndlavet kort, hvori han drillede mig med at jeg var betaget af en professionel fodboldspiller. Han påpegede, at jeg nok aldrig ville blive gift med fodboldspilleren og at jeg hellere skulle gifte mig med ham. Ingen af os havde nogen ide om at vi 15 år senere ville gå ned af kirkegulvet som mand og kone. Jeg har stadig kortet.



Han overraskede mig en sommer aften med et romantisk måltid i vores lille have, og kom ned på knæ med vores tre katte som vidner. Det var så smukt og perfekt – så simpelt og så ”os”. Jeg elsker at gå ud i haven på en smuk sommer morgen med en kop kaffe, og bare tænke tilbage på den dejlige dag.


Vi gav kun os selv ni måneder til at planlægge brylluppet, hvilket jeg hurtigt lærte ikke var særlig lang tid! I et stykke tid legede vi med ideen om et udenlandsk bryllup, men efter at havde opvejet det positive og det negative, kom vi frem til, at i forhold til vores budget og størrelsen på vores familie var det desværre ikke realistisk. Til sidst besluttede vi os for et kirkebryllup, og at festen skulle holdes i en fredet stenvægs lade, begge kun et stenkast fra vores hjem. På vores bryllupsnat endte Mikey og jeg endda med at gå hjem fra laden i vores bryllupstøj. Jeg tror ikke at der er mange brudepar der kan sige, at de har gjort det samme.































Er så glad for at vi har hyret dem til at fotografere vores bryllup – elsker den stemning de fanger i de billeder!