Bryllup: DIY forårsbryllup, portrætbilleder og festen



Vi fortsætter med Camilla og Sunes bryllup, fotograferet af ApplePark Photography – er du gået glip af første del, kan du finde det her.
Noget, der prægede dagen var vejret. Det var 10 grader varmt og det styrtregnede, HELE dagen. Det betød at vi ikke kunne lege de lege udenfor som vi havde planlagt og ikke kunne gøre brug af omgivelserne i det omfang vi gerne ville. Vi tog dog stadig billeder udenfor, det var på med gummistøvlerne, en lille trøje og en paraply :) Jeg synes vi fik nogle fantastiske billeder, der udtrykker både vejret og stemningen på dagen.






Min kjole blev syet af min veninde. Det har været fantastisk at sidde og tegne den sammen med hende, købe stof og været en del af processen i stedet for at købe en færdigkøbt. Jeg fik et dejligt forhold til min brudekjole da den er kreeret af min søde og dygtige veninde og med mange smil og grin undervejs. Jeg elsker pink og stilen fra 50′erne så jeg fik en strutkjole med en meget pink stykke stof under kjolen, så der kom et rosa skær igennem det hvide stof. I livet var der blonder og i stropperne ved skuldrene var det samme blonde bare krøllet så det også struttede lidt. På den måde fik jeg en meget personlig kjole, der både var sjov, feminin og lidt anderledes.








Vores bryllup var 100 procent hjemmegjort. Vores familie og os har gjort alt selv. Syet duge og puder, bundet bordbuketterne, lavet store blomsterbuer inde og ude, designet invitationer, bordkort, menukort og navneskilte til værelserne, bundet stor æreskrans, bagt små kager, lavet sandwiches osv. Det betød meget for mig at bruge tid sammen med familien på at lave alting, vi har rigtig hygget os og det var fantastisk at alle deltog engageret og med stor lyst for at det kunne blive så godt som muligt for os.



I og med at vi har lavet alt selv har det været et kæmpe arbejde og taget utrolig meget tid. Men det er jo den eneste gang jeg bliver gift og den eneste gang vores forældres datter og søn bliver gift så lysten har været til stede hele tiden.





Jeg har haft meget fokus på de fysiske rammer og derfor blev, der lidt pres på alle de ande ting, der også skal arrangeres. Fx havde vi ikke en fotograf tirsdag aften, hvor brylluppet skulle stå om lørdagen. Heldigvis fandt jeg frem til vores fantastiske fotograf, Martin Bonde fra Applepark Photography. Han slog til med det samme og har været helt fantastisk at arbejde med. Han kom kl. 11 om morgenen og gik hjem kl. 3 og i den tid har han foreviget alle de store øjeblikke. Han gled meget professionelt ind i omgivelserne og det var fantastisk at kunne slappe helt af og vide at han nok skulle tage de billeder, der skulle tages.







Kære Camilla og Sune. Hjertelig tillykke med brylluppet, og tusind tak fordi I ville dele jeres helt igennem fantasiske dag med os.
Martin Bonde, tusind tak for lån af billeder. Du ved, hvordan man fanger stemningen, og selv billeder taget på en grå og regnfuld dag ser ud som var de taget en solskinsdag.
Mere bryllupsinspiration til dig...
Fotograferet af Martin Bonde fra ApplePark Photography, Danmark Jeg elsker, når jeg opdager en dansk bryllupsfotograf, som jeg er helt vild med. Jeg blev helt hovedkulds forelsket i disse f ...
Fotograferet af Tana Photography, USA Nogle gange er de små bryllupper bare de bedste. Dette bryllup er enkelt, elegant og sofistikeret. Brylluppet blev holdt med 25 gæster på deres yndlin ...
Fotograferet af Erik Ekroth, New York Åh, hvor er dette et skønt, lille rådhusbryllup, som jeg først så på Ruffled: Dette skotske par, Rebecca og Collin, stak af til New York og ble ...
Bryllup: DIY Forårsbryllup, forberedelsen og vielsen
Fotograferet af Martin Bonde fra ApplePark Photography, Danmark

Jeg elsker, når jeg opdager en dansk bryllupsfotograf, som jeg er helt vild med. Jeg blev helt hovedkulds forelsket i disse friske forårsbryllupsbilleder som Martin fra ApplePark Photography har taget, og kontaktede ham i samme sekund for at spørge om jeg kunne få lov at vise dem her på bloggen… og jeg blev helt ellevild, da jeg fik lov :) Dagen emmer af kærlighed og mange personlige detaljer, og bruden Camilla er så sød og fortælle om tankerne og detaljerne omkring dagen. Jeg vil give ordet videre til Camilla… men først lige nogle af de skønne billeder fra brudens forberedelser inden vielsen.





Og så til Camillas ord:
Vi blev gift den 15. maj 2010 på Gelskov Gods på midtfyn. Vi har boet i København de sidste mange år, men er begge fra Fyn, så det eneste rigtige sted at holde det var hjemme på smukke Fyn.




Vi havde valgt Gelskov da godset er pragtfuldt og beliggenheden er helt ufattelig. Godset drives af to herlige mennesker, Anette og Heine, men det var første gang de åbnede dørerne for et bryllup. De holder godset i en dejlig fransk stil, hvor det er lidt råt, lyst og indbydende. Dvs. vi havde ikke et slotsbryllup, der nemt kan blive mørke og tunge.



Vi havde et “let” bryllup med farver og afslappet stemning. Farverne var pink, lilla og limegrøn som repræsenterede vores personligheder og foråret. Vi ønskede os et bryllup med romantisk stemning, en fejring af foråret og af vores kærlighed.
Jeg forsøgte med mine dekorationer, detaljer og borddækning at bringe foråret indenfor i rummene samtidig med at man kunne nyde den fantastiske udsigt og se foråret udenfor. Vi ønskede også at holde alt på ét sted så der var vielse, fotografering, fest og overnatning på godset.




De store flotte rum, en masse stearinlys og sjove dekorationer gjorde at vi lykkedes med at få den rette stemning frem. Godset ligger i ufattelig smukke omgivelser, langt ude på landet og blandt det bedste som Fyn kan byde på. Godsets have skråner ned mod en å og på den anden side af åen ligger en stor flot eng, omkranset af skov. De har lavet den sødeste hvide bro over åen og vores ønske var i første omgang at blive viet ved broen, men pga vejret blev det flyttet indenfor.
Næste del på vej lige om lidt!
Mere bryllupsinspiration til dig...
Vi fortsætter med Camilla og Sunes bryllup, fotograferet af ApplePark Photography - er du gået glip af første del, kan du finde det her. Noget, der prægede dagen var vejret. Det var 10 grad ...
Fotograferet af Jasmine Star, USA Jeg måtte vente hvad der føltes som evigheder... fordi brudeparret, hvis glamourøse og eco-chikke bryllup jeg har valgt at vise her, skulle lige hjem fra bryll ...
Fotograferet af Vores Store Dag, Danmark Jeg har virkelig glædet mig til at vise disse billeder fra et bryllup i Ærø, fotograferet af Vores Store Dag. Her følger vi brudeparret, Christina o ...
Bryllup: Traditionelt med personlighed
Click here to read this post in English
Fotograferet af Alicia Swedenborg, Stockholm

Det blev tid til endnu et bryllup – denne gang fra fantastiske Alicia Swedenborg. Brylluppet blev holdt en lun forårsdag på Riddarhuset i Stockholm. Brudens svoger havde lavet brudekjolen og… ja, den smukke brud, Louise har været så sød at fortælle lidt om den store dag, så jeg vil give ordet videre til hende :)

Det vigtigste for mig var, at det var vores dag, og ikke brudens dag. Man ser så ofte at det alt sammen handler om bruden, men for mig handlede det alt sammen om mig og Marcus. Os some elskere, venner, livspartnere. At gøre det til vores dag, vores ’ting’. Vi valgte musik, mad, farver, blomster, kage, vin osv., som alt sammen havde en smule af ‘os’ I dem. Vi dansede til ’vores’ sang (Everything I do med Bryan Adams), en af blomsterne i min brudebuket og i hans brystbuket var ’vores blomst’ (en hvid orkidé). Vi ville have, at gæsterne følte at brylluppet var meget ”Louise og Marcus”. Man kunne sige at hele brylluppet var traditionelt, med et twist af ”Louise og Marcus”.


Hvad var den bedste del af dagen? Alt! Hvert øjeblik var det bedste! Forberedelserne om morgenen, vielsen, fotograferingen, mingling, bryllupsmiddagen, at skære kagen, den første dans, festen, bryllupsnatten! Men hvis jeg kun skulle vælge én ting, så ville jeg sige bryllupsmiddagen. 25 gæster holdt taler for os, inklusive mig og Marcus som holdt tale for hinanden. Tiden fløj af sted, og hver tale eller indslag var fantastisk! At modtage så meget kærlighed, varme og tæthed fra de mennesker som man elsker allermest, alt på samme tid er virkelig overvældende!
De sidste 18 timer som frøken:
Natten inden brylluppet fulgte Marcus mig hjem til mine forældres port, præcis som han gjorde den første aften vi mødte hinanden. På én gang føltes det som at vende 7 år tilbage i tiden. Vi blev pludselig generte over for hinanden, og var spændte på den næste dag – vores bryllupsdag! Vi besluttede ikke at tale eller se hinanden før dagen efter i kirken. Marcus tilbragte natten i vores lejlighed og jeg sov i mine forældres lejlighed. Jeg husker at vågne op næste morgen og tænke: ”I dag er det dagen. Dagen, hvor jeg skal giftes!” Solen skinnede. Mine brudepiger var hjemme hos mine forældre kl 8.30 om morgenen.

Jeg, mine forældre og mine brudepiger havde en kæmpe, hyggelig morgenmad og efter det strøg jeg af sted til frisøren og makeup artisten. Så tog jeg en taxa og tog tilbage til lejligheden. Jeg må have set så sjov ud i mine jeans og T-shirt, men med en smuk frisure og makeup. Mine forældre tog en masse billeder da jeg trådte ind ad døren. Alt skulle dokumenteres. Min far strålede af stolthed og mor så så glad ud. Jeg hjalp mine brudepiger med hår og makeup, og derefter fik vi frokost (dansk smørebrød med rejer og mayonnaise). Efter det klædte vi os på sammen. Min far havde bestilt to taxaer til at bringe os frem til kirken. Brudepigerne tog en taxa, og jeg og min far tog den anden. Jeg var så nervøs under taxaturen. Glad og nervøs. Spændt! Min far førte mig ned ad kirkegulvet. Jeg og Marcus havde valgt melodien “May it Be” fra Ringenes Herre, som blev spillet på fløjte og orgel. Det var så smukt! Alt føltes så uvirkeligt! Den glædeligste dag I mit liv!

Louise var så sød at komme med gode råd til kommende brudepar til deres store dag:
• Sikr dig at du ikke skal tænke på andre end dig selv på din bryllupsdag! Uddelegér ansvaret til andre.
• Lad ikke andre fortælle dig, hvordan sit bryllups skal være – det er din dag!
• Nyd hvert sekund. Tag et par sekunder ind imellem i løbet af dagen til at reflektere over og tænke over hvor glad du er og hvor meget du nyder hvert sekund. For tiden flyver…
• Spis en stor morgenmad og en lille frokost. Du får brug for energien.
• Hyr en virkelig dygtig fotograf. Det er virkelig pengene værd. Billederne vil få dagen til at føles everlasting og altid mindeligt. Alicia er virkelig fantastisk. Hun fik os til at føle os smukke og veltilpas og vi havde det virkelig sjovt!

Tusind tak til Alicia, fordi jeg måtte dele disse billeder, og tusind, tusind tak til Louise for at have givet os lidt af din tid for at fortælle om jeres store dag. Alt det bedste til dig og Marcus!
Anbefalede leverandører:
Calligraphen AB: Indbydelser, bryllupsprogram, festprogram og takkekort.
Interflora i Upplands-Väsby centrum: Brudebuket, brudepigernes buketter, brystbuketter og blomsterdekorationer
Chokladfabriken: Bryllupskagen
The Soul Band: Band
Alexander Randström: Designeren bag Louises brudekjoler og brudepigekjoler. Alexander er gommens bror, som er modedesigner. Er du interesseret i at købe en kjole fra ham, kan du kontakte ham på a_randstrom@hotmail.co.uk.
Mere bryllupsinspiration til dig...
I forbindelse med planlægningen af vores bryllup, har vi haft det svært ved at finde ud af, hvornår portrætfotograferingen skulle foregå, da velsignelsen i kirken vil ske lidt senere på dagen ...
Click here to read this article in English Fotograferet af Erika Gerdemark, Sverige Glædelig mandag, og glædelig vinterferie til dem, der starter på denne i dag (jeg er misundelig! Hvad lave ...
Fotograferet af Jasmine Star, USA Jeg måtte vente hvad der føltes som evigheder... fordi brudeparret, hvis glamourøse og eco-chikke bryllup jeg har valgt at vise her, skulle lige hjem fra bryll ...
Lyst og rustikt

Jeg drages igen og igen af kombinationen af vingårde, naturfarver, store halskæder og hjemmelavede detaljer i pakkepapir. Et par billeder her af dette smukke bryllup, som kombinerer alt, hvad jeg elsker i skøn forening – se resten på Style Me Pretty og de dygtige fotografers side, Jason and Anna Photography.

Mere bryllupsinspiration til dig...
Hmm, hvad er det lige der er, med brunt pakkepapir? For tiden ser jeg det alle steder, som materiale til kuverter og indbydelser og indpakninger. I kombination med sejlgarn eller blondepapir o ...
Endnu mere kærlighed til smuk, hvid kalligrafi og anden skrift, denne gang på pakkepapir, som jeg jo elsker. Det giver sådan en uhøjtidelig elegance, synes jeg, og der er noget nordisk, synes jeg. ...
Mine sanser er virkelig vækket til live her, efter at foråret har hilst ordentligt på os, i form af et par byger men også nogle skønne solskinstimer. Denne uge har jeg for alvor slået hul på min e ...
Et bohemisk bryllup
Var du lige så betaget af de blå indbydelser med fugle og sommerfugle som mig? Resten af billederne er lige så skønne! Violer, lavendel, et kæmpestort egetræ, blomsterkrans i håret. Lige et lille udpluk her, resten kan ses på fotografens blog (ja, jeg er lidt forelsket i Cayton Austin).
Kilde: Clayton Austin Photography via Green Wedding Shoes
Mere bryllupsinspiration til dig...
Jeg fortsætter lige i samme dur som sidst, for disse indbydelser, som bruden selv har tegnet er da mindst lige så fantastiske som dem i sidste indlæg. Og så kombinerer de nogle af mine yndlingsmot ...
Et lidt sent tilbagebliksindlæg, men jeg når det vist lige. Jeg strøg ud af døren kort tid efter jeg fik lige lagt dagens indlæg i går op, da jeg var på vej til stor dobbeltfødselsdag med familien ...
Er det allerede søndag? Den sidste uge er forsvundet lynhurtigt! I går kom vi videre i bryllupsplanlægningen og har nu bestemt, hvor vi skal holde receptionen... meeeen vi holder det lige lidt hem ...














