Servietter som indbydelser

Et sjovt format at sende indbydelser på, er ved at sende stofindbydelser – med eget design, naturligvis. Bruden ønskede sig indbydelser, der mindede om gammeldags kærlighedsbreve, som kom de fra den vintage-inspirerede butik Anthropologie.
Løsningen blev, at hendes mor som er kunstner, tegnede indbydelsen, som efterfølgende blev overført på tekstiler ved hjælp af en ink-jet printer, frysepapir, strygejern og tålmodighed. Disse blev pakket omkring svarkort og sendt i kuverter frankeret med romantiske, gamle frimærker. Resultatet blev fantastisk flot og personligt, synes du ikke?
Se flere billeder af processen her, og find instruktioner til hvordan du gør her.
Via iDIY




You might also like
|
|
|
|
|
Blonder på hurricanes

Et væld af hurricanes og cylinderformede vaser er altid en showstopper… Ved indgangen, på spisebordene, som alternativ til ild i pejsen. Er du en af de mange blondebrude, der helt sikkert kommer til at florere til bryllupperne i år, kan du vælge at føre blondetemaet videre ud i dekorationerne. Disse hurricanes er skønne, klædt i enkle, moderne blonder, og naturligvis med bloklys der brænder længe nok til at vare hele aftenen.
På Beth Helmstetters hjemmeside kan du se hendes gør-det-selv tutorial. De helt enkle instruktioner er, at sprøjte vaserne/lysestagerne med spraylim, hvorefter man ganske forsigtigt klæber blonderne på. Der findes også masser af flot ‘blondepapir’ i mere moderne eller rustikke mønstre (bl.a. set hos Stelling), og som kunne bruges til dette projekt. Sørg løbende for at glatte eventuelle folder ud, mens du ruller blonden på… slut eventuelt af med at klippe til, hvor stoffet er overflødigt… og tadaaa! Smukke lysdekorationer med stor effekt.

Vil du gå efter den helt overvældende effekt med mange hurricanes, kan det godt blive dyrt at købe i flok – men er du en smule handy, kan du overveje at samle og skære tomme vinflasker til med en glasskærer i forskellige højder. Du kan følge instruktioner og erfaringer her på Wedding Bee.
You might also like
|
|
|
|
|
Ide til Valentine’s eller save the date kort

Blogosfæren brister i disse dage med dejlige ideer til at sidde og hygge derhjemme med papir og pergamentpapir denne weekend. På søndag er Valentine’s, og dette origamihjerte med kuvert i vellum er min favorit. Det er så fint med de håndsyede sting på kuverten, og håndværket i de mange fold, der skaber hjerteformen ud fra ét enkelt, rektangulært stykke papir. Gem en kærlig hilsen i flappen til din elskede, eller brug en eftermiddag på at lave en stak og brug den som Save the kort.

Har du mod på at folde selv, så er der skabelon her og instruktioner (på engelsk) og video her.

(Ville iøvrigt være superfine som alternative julehjerter, når den tid kommer).
Kilde: Eat, Drink, Chic
Andre, fine ideer:
Disse kort, som kan bruges med slikposer
Søde tebreve med hjerteetiketter
Søde strygemærker til puder
You might also like
|
|
|
|
|
Sød detalje – tebrev til gæsterne eller kaffebordet

En sød ide, billig og forholdsvis nem at lave – tebreve med din yndlingste eller din egen blanding som ‘favours’ til gæsterne eller bare til kaffe- og tebordet. Find instruktionerne i denne artikel på Project Wedding.

You might also like
|
|
|
|
|
Mens gæsterne venter…

Der vil næsten altid være tidspunkter på bryllupsdagen, hvor gæsterne venter… og det er måske ikke alle gæster, der er lige gode til det der med at smalltalke med folk, de ikke kender så godt. Siden denne inspirationscollage over morgenbryllupper har jeg gjort mig en mental note omkring krydsord – jeg synes de er fantastiske i og med at de er simple, nostalgiske og hyggelige og så er de billig og nem underholdning til gæsterne. De kan tilpasses, så de afspejler små finurlige informationer om brudeparret, og de kan sætte gang i en samtale.
I inspirationscollagen er der lagt krydsord på hver morgenkuvert, men de kan for eksempel også stå inde i kirkehæftet, som her med en tilhørende blyant. Superfin ide til de mindre højtidelige bryllupper.
Vil du lave dit eget krydsord? Her er et ganske udemærket værktøj :)
Kilde: New York Wedding Guide
You might also like
|
|
|
|
|





























