{ Bryllupsblog | Pretty Chic Blog }

Boudoirfotografering er blevet den nye klassiker inden for morgengaver til manden. Men i mit tilfælde ville det i mindst lige så høj grad være en gave til mig selv. For lige præcis her op til brylluppet har jeg brugt tid og krafter på at tabe de irriterende, sidste par kilo og få tonet musklerne – bare en lille smule. Og så tænker jeg jo, at lige nu hvor jeg er mest tilfreds med min krop end jeg har været længe, så kunne det være at jeg skulle udfordre min blufærdighed og generthed lidt – og se at få taget nogle billeder af mig selv, som jeg kan være stolt af – stolt af billederne, og stolt af, at jeg i det hele taget turde gøre det. Men det ville så helt sikkert kræve, at jeg fandt den rigtige fotograf til opgaven. Både stilmæssigt og kemimæssigt.

Så viser det sig, at vores bryllupsfotograf Alicia fra No Eye Has Seen, som tog de flotte billeder I ser ovenfor, og som også tog forlovelsesbillederne på Nørrebro Station sidste år, snart kommer til København (blandt andet i forbindelse med vores bryllup :) ) og inviterer til boudoirfotografering. Og da jeg ved, at hun tager knaldgode billeder (og får mig til at se knaldgodt ud… hvis jeg selv skal sige det), så er der vist snart ikke nogen undskyldninger tilbage…

Jeg har lovet at give beskeden videre til jer, der også kunne være interesserede i at prøve boudoirfotograferings-’oplevelsen’. Indtil videre ved jeg, at fotograferingen foregår fredag den 17. september fra kl 7 til kl 16. For tusind kroner tilbyder hun 45 minutters fotografering plus 10 minutters hår- og makeup ‘touch up’. Man får alle billederne efterfølgende på en CD-ROM i høj opløsning, og 25 af ens bedste billeder fuldt retoucheret. Kontakt Alicia på info@noeyehasseen.com, for at bestille en time – eller hvis du blot gerne vil høre lidt mere om det.

Jeg blev så glad for at finde ud af, at de geniale ‘fotoautomater’, som jeg har set så meget rundt omkring i bryllupsblogland, også kan lejes i Danmark! Hos Think Photography kan man nemlig leje deres fotomaskine - her stilles professionelt kameraudstyr til rådighed, som giver gæsterne mulighed for at slippe hæmningerne og få taget festlige, skøre billeder af sig selv, og som evige minder til brudeparret. Der stilles masser af props frem – store solbriller, næser og overskægge – og i samarbejde med Think Foto kan der fremstilles specialbaggrunde, så det passer ind i brylluppets farvetema. Billederne fås digitalt og kan også fås på print, så gæsterne også selv kan få et minde med hjem. Derudover en video med de samlede billeder med musik af eget valg.

Er det bare cool? Jeg glæder mig vildt meget til at se det blive brugt til vores fest, og er sikker på at det bliver et kæmpehit! Her er nogle flere eksempler på, hvad vi har i vente…

Læs mere om fotomaskinen på Think Photographys hjemmeside.

Jeg elsker bryllupsfotografering i vintage-stil – der, hvor kameraet lige fanger de lækreste gyldne solstråler, og hvor resultatet lige får det der lettere patinerede udtryk… men denne serie med brudeportrætter er virkelig et friskt pust. Jeg er helt vild med hårsmykket og det klare, rene og enkle udtryk, der afspejler den friske, hvide magnolia og som giver vintage kjolen et urbant og moderne udtryk.

Billeder af Team Rhodes Wedding via Ruffled

En af mine absolutte yndlingsplader nogensinde er efterhånden en lidt ældre sag, nemlig Counting Crows med August and Everything After fra 1993. Jeg elsker alt ved pladen – musikken, stilen, sangteksterne, navnet, forsiden og helheden. Den er så inderlig og varm og dyb og ja, ind imellem går der lang tid imellem de gange jeg hører pladen, men når jeg endelig gør, så fylder den mig med en særlig varme og minder på en måde som ingen anden plade gør.

Clayton Austin’s billeder minder mig om denne plade. De har det der gyldne, sensommer/efterårsagtige over sig, de er anderledes og meget, meget poetiske. Hele hjemmesiden er æstetisk – sørg for at besøge den og kigge gallerierne igennem, der er virkelig mange, mange guldkorn indimellem. Han rejser gerne rundt i hele verden.

I forbindelse med planlægningen af vores bryllup, har vi haft det svært ved at finde ud af, hvornår portrætfotograferingen skulle foregå, da velsignelsen i kirken vil ske lidt senere på dagen end jeg havde håbet, først kl 14. Billeder er vigtige for os, men det er så ærgeligt at gå glip af tiden, som kunne være brugt sammen med vores gæster. Derudover har en af de ting, som jeg har set som en udfordring været, at solen går tidligere ned i september, end hvis vi havde valgt at holde brylluppet sidst på foråret eller sommermånederne.

Blandt andet derfor er vi begyndt at overveje at tage First Look konceptet til os. Inden vielsen og hele brylluppet går i gang, aftaler brudeparret et stille og privat område, hvor de ser hinanden for første gang med bryllupstøj på og hele molevitten – måske læser man et brev op til hinanden, eller giver hinanden en lille gave. Mødet foregår f.eks. ved, at den ene part står med ryggen til, og venter med spænding indtil den anden overrasker ved enten at kalde eller prikke på skulderen. Fotografen og/eller videografen fotograferer så dette øjeblik, hvor parret ser hinanden for første gang. Efterfølgende kan brudeparret og fotografen gå i gang med portrætfotograferingen, indtil det bliver tid til at gommen gør sig klar ved alteret.

Der er flere grunde til, at jeg synes godt om konceptet:

* Det giver tid. Vi skal ikke pludselig gå fra gæsterne under receptionerne, og kan derfor bedre være sammen med vores venner og familie. Det giver plads til at få taget masser af gode portrætbilleder i dagslys.
* Det giver ro. Vi er begge ret private mennesker, og vil blive nervøse over de hundreder af øjne, der kigger på os i kirken. Vi vil helt sikkert stadigvæk være nervøse og spændte i kirken selv efter at vi har haft vores øjeblik sammen, men det kan tage den værste kant og det tror jeg ville være en god løsning for os.
* Det giver frihed til at udtrykke os – vi kan udtrykke os, kysse, kramme og ikke mindst tale sammen når vi ser hinanden.
* Billederne. Ansigtsudtrykkene og reaktionerne bliver dokumenteret, når vi ser hinanden… og så er vi ikke begrænsede af eventuelle regler om fotografering, belysning, vinkler eller andet, som når man fotograferes i kirken.

Jeg er spændt på, om konceptet kan vinde indpas i Danmark, som det har gjort i USA. Der er selvfølgelig noget smukt i, at gæsterne kan være med til at overvære parrets første blik af hinanden. Men der er, synes jeg, noget lige så smukt og dejligt intimt ved at flytte øjeblikket udenfor kirken, for eksempel et stille sted ude i naturen, hvor man kan have et privat øjeblik sammen for at blive klar til den store dag der ligger forud.