{ Bryllupsblog | Pretty Chic Blog }

Jeg blev så glad for at finde ud af, at de geniale ‘fotoautomater’, som jeg har set så meget rundt omkring i bryllupsblogland, også kan lejes i Danmark! Hos Think Photography kan man nemlig leje deres fotomaskine - her stilles professionelt kameraudstyr til rådighed, som giver gæsterne mulighed for at slippe hæmningerne og få taget festlige, skøre billeder af sig selv, og som evige minder til brudeparret. Der stilles masser af props frem – store solbriller, næser og overskægge – og i samarbejde med Think Foto kan der fremstilles specialbaggrunde, så det passer ind i brylluppets farvetema. Billederne fås digitalt og kan også fås på print, så gæsterne også selv kan få et minde med hjem. Derudover en video med de samlede billeder med musik af eget valg.

Er det bare cool? Jeg glæder mig vildt meget til at se det blive brugt til vores fest, og er sikker på at det bliver et kæmpehit! Her er nogle flere eksempler på, hvad vi har i vente…

Læs mere om fotomaskinen på Think Photographys hjemmeside.

Er netop hjemvendt fra en uges ferie i Paris, hvor alt foregik i et helt andet tempo; lange, meget dovne morgener med pain au chocolat og espresso, lange gåture i Versailles’ haver og caféfortovene med sirlig håndskrift malet på skilte og vinduer, og udsigter fra bro til bro over Seinen, til Eiffeltårnet, Notre Dame og de andre skønne og ikoniske seværdigheder. Det er altid antiklimaktisk for mig at vende tilbage fra ferierejser, men hænger ved den nye inspiration og motivation jeg har fået på turen, og synes på en sær måde at mine kreative drømme har nærmet sig.

* * *

Som lovet er her vores indbydelser. Det er sjovt at se dem med friske øjne igen – overraskende enkle, med håbet om, at de for modtageren udstråler den blanding af elegance og håndlavet kvalitet, rustikke og moderne udtryk som jeg gik efter.

Indbydelsen er i hæfteform på 8 sider: med indbydelsestekst, tidslinie over dagen, landkort over de steder hvor brylluppet skal holdes, og et ‘Nota Bene’ afsnit med de vigtigste, praktiske oplysninger. Der er brugt det lækreste, koksgrå karton til omslaget, hvorpå jeg printede skriften og tegnede op med en hvid gele-pen. Papiret inden i er lidt tykkere end almindeligt papir og i en varm æggeskalsfarve. Det hele er bundet sammen med hvidt bomuldsgarn, en perlemorsknap og en perlehønsefjer (naturligvis).

Kuverterne er blevet langt over forventet. Jeg ville gerne have, at man skulle have fornemmelsen af at holde et gammelt kærestebrev i hånden. Jeg brugte Amalfi håndlavede kuverter, som jeg fandt hos Stelling. De har en helt fantastisk blød – næsten stoflig – struktur, og med flossede kanter. De gik fint igennem printeren, som jeg brugte til at printe både modtager- og afsenderadresse. Det tog lang tid, men det gør en helt fantastisk forskel for helhedsudtrykket, og jeg er glad for, at jeg gjorde det på den måde. Jeg var henne i Post & Tele- museet på Købmagergade for at finde de smukke frimærker med fotografiet af vindeltrappen, som egentlig udgik for et par år siden.

De brugte skrifttyper er Burgues til overskrifter, som jeg også brugte til vores save-the-date kalendere, og så er der komplementeret med Bookman Old Style til brødteksten.

Designet var noget af en proces, og jeg er superglad for endelig at have fået dem sendt ud. Tilbagemeldingerne har da også været positive – der er gæster, der har bundet bomuldsgarnet tilbage om indbydelsen for at bevare helhedsudtrykket, og andre der har limet fjeren fast for at sikre, at den ikke fløj væk. Detaljen med den hvide skrift på den mørke baggrund, som jeg selv er vild med men var i tvivl om der var andre der kunne se det geniale i, blev også kommenteret. Nu er det overstået… næste skridt er menukort, bordkort, kirkehæfter og på et tidspunkt også takkekortene…

Nu, hvor indbydelserne har været sendt afsted for noget tid siden, og gæsterne har modtaget dem, kan jeg løfte sløret for vores indbydelser. De tog lang tid at lave – ikke nødvendigvis det at samle dem, men mere designfasen, hvor jeg ganske elegant valgte at holde vores Save The Date kort i sort og hvid, for så at skubbe beslutningen om en “bryllupspalette” ud til når det blev tid til indbydelserne.

Jeg havde følgende stikord omkring vores bryllup, og dermed også vores indbydelser: romantisk, bohemisk elegant, personligt, eksklusivt, organisk. Ja, det er mange ord at skulle leve op til… og det tog også sin tid at finde en balance, som jeg var tilfreds med.

Inspirationen til indbydelserne var disse billeder, som hver især havde et eller flere elementer jeg rigtig gerne ville have med i indbydelsen:

Fjer – og mere specifikt perlehønsefjer. Fjer for at symbolisere fugle, da der ved Sophienberg ligger et fuglereservat og jeg gerne ville have lidt af omgivelserne med i indbydelsen. Og så perlehønsefjer, fordi de ikke er så højtidelige som f.eks. påfuglefjer, og fordi jeg er helt vild med de fine, naturlige polkaprikker som mange af fjerene har. I nedenstående billede er jeg også helt vild med, at man har valgt et ‘groft’ materiale i filtet, frem for det almindelige, blanke papir eller karton.

Jeg var også inspireret af billederne fra dette indlæg

Kilde: OnceWed

Hæfteformat: Jeg har tidligere skrivet om indbydelser i hæfteformat, og jeg synes der er noget særligt ved at modtage en indbydelse på flere sider, der kan ’strække oplevelsen’ lidt. Jeg så dette her for mig, da jeg gik i gang. Jeg var ret vild med at siderne havde forskellige længder, så de fungerede som faneblade. Dog var det i vores tilfælde svært at få det til at se ordentligt ud, og det var for meget ekstra arbejde i forhold til beskæringer. Så derfor blev alle siderne i vores hæfte med ens bredde, og så må vi eventuelt vente til kirkehæfterne med ideen.

Kilde: Green Wedding Shoes

Hvid skrift på mørk eller naturfarvet baggrund: Denne kommer nok ikke bag på nogen, da jeg tidligere har skrevet om min forelskelse i denne detalje her og her. Det giver noget specielt til indbydelserne, når de har noget uventet over sig – og det synes jeg at denne detalje giver. Det minder mig og franske restauranter, hvor dagens menu står med kridt på en sort tavle med fin håndskrift – supercharmerende.

Kilder: Oh So Beautiful Paper og Studio Z Mendocino

Perlemor: For lige at give lidt ekstra struktur og farve, og for også at få symboliseret mere af Sophienbergs omgivelser med (havet), ville jeg også gerne have noget perlemor med. Jeg har været en stor fan af Tiny Pine Press’ meget organiske indbydelser, og især denne har jeg haft meget i tankerne. Detaljen med perlemorsknappen giver det rustikke look noget elegance og noget ekstra.

Kilde: Tiny Pine Press

Og til sidst… jeg ville gerne have et landkort med. Frem for et krak-kort, er der noget virkelig overskudsagtigt over selv at tegne et kort over feststedet.

Kilde: Laura Hooper via Elizabeth Anne Designs

Resultatet kommer i næste indlæg i næste uge… indtil da må I have en rigtig dejlig sommer og weekend!

Åh, at finde det rette sted at holde festen – det kan godt være noget af en udfordring, når man skal have pengepungen og drømmene til at passe. Som det er med andre centrale beslutninger i forbindelse med brylluppet, kan man nogle gange ende med noget helt andet, end først forventet.

Min kæreste og jeg har altid vidst, at vi skulle have et forholdsvis intimt bryllup. Og det sekund, hvor bryllupsplanlægningen begyndte i mit hoved, inspireret af det spanske, hvor jeg blev friet til, var min første indskydelse, at lokationen skulle være en vingård eller et andet sted, hvælvede lofter og det intime og rustikke skulle danne rammerne til en fest i italiensk familiestil… (Jeg har muligvis… nej, helt sikkert… været temmelig inspireret af dette bryllup). 

Derudover skulle det være et sted som skulle være smukt men neutralt og fungere som et lærred for alle de ideer jeg havde til udsmykningen og stemningen jeg gerne ville skabe. Jeg ønskede et sted, hvor der var mulighed for at gå udendørs så vi, om muligt, kunne slippe en flok lanterner op til himlen om aftenen… og jeg ønskede, at alle der kom til vores fest skulle føle, at de var rejst væk til en anden verden, så bare for en stund… Dog skulle det stadig være muligt for os at komme til med hjælp af offentlig transport, da vi ikke har bil. Endelig ville jeg gerne, at vi kunne tilbringe vores første morgenmad som mand og hustru sammen med dem, vi elsker.

Desværre opgav jeg hurtigt ideen med vingårdene. Enten lå de for langt væk fra os, eller også opfyldte de danske vingårde på ingen måde de billeder jeg så for mig. Vi opdagede hurtigt, at mange af de steder der umiddelbart lå tæt på, lå i byen og i områder, hvor man ikke måtte gå udendørs efter et givent tidspunkt. Selv om jeg ser mig selv som et bymenneske, der kan se det smukke i det rå, havde jeg svært ved at se skønheden i de beliggenheder vi umiddelbart fandt. De første mange lokationer forekom mig som nussede og kolde, og ligesom med brudekjolen var mavefornemmelsen min styrepind. Var det et sted der inspirerede os, hvor vi kunne føle os hjemme? Var det et sted, der reflekterede vores drømme? Men noget af det vigtigste for var, at vi havde en god mavefornemmelse omkring dem, der bestyrede eller på anden vis skulle samarbejde med os med vores bryllupsplaner.

Nuvel, nu kunne jeg jo ikke lade være at starte indlægget med et smukt billede, så I har naturligvis allerede luret at det er dér, vi besluttede at holde festen - hvad er det dog for en perle vi fandt, spørger du?

Det 6. sted vi endte med at besøge blev det sidste og det rigtige - Sophienberg Slot… Og så var der slet ingen tvivl. Vi fik kørelejlighed og kørte langs strandvejen, langs kysten, igennem skoven og forbi Rungsted havn på en solskinsfyldt sensommerdag. Slottet lyste med sin lyse facade og skinnende, sorte teglsten, lidt hævet tilbagetrukket og med en fantastisk udsigt over havet. Vi var fuldstændigt slået omkuld – bag slottet ligger slotsparken, med en sti som fører ind i en skov, et fuglereservat, hvilket var helt i tråd med min fugletema som jeg overvejede på det tidspunkt - på slotstårnet troner en påfugl som vejrhane.

Slottet er helt tilpas i størrelsen til den lille bryllupsfest vi forestiller os, et ydmygt, men fint slot med masser af sjæl, gammelt med pejs og alligevel tilpas moderne med lyse trægulve, højt til loftet, hvide vægge og den skønneste udsigt over vandet fra de store, store vinduer. Og personalet var lige det ekstra, der fuldstændig solgte stedet for mig – ud af alle de steder vi havde snakket med, var dette det første, der havde ønsket tillykke med forlovelsen. Fleksible, søde, rolige, og nogle som vi havde god kemi med, som vi følte os trygge ved og som vi stoler på vil gøre hvad de kan, for at opfylde vores drømme.

Rigtig glædelig fredag allesammen. I dag har jeg et indlæg, som jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive, men som har været længe undervejs, fordi jeg simpelthen ikke har kunne beslutte mig for, hvilke billeder jeg skulle vælge. Som I nok har gættet, er billederne her nemlig af undertegnede og min dejlige, kommende mand.

Dengang jeg først blev forlovet og gik i gang med bryllupsplanlægningen (der gik ikke mange sekunder), så gik mine første tanker ikke ud på hvordan min brudekjole skulle se ud eller hvem der skulle være brudepigen… Nej, jeg må erkende at den første overvejelse jeg havde var, hvem vi skulle have som fotograf. Noget af det første jeg vidste var, at jeg gerne ville prøve at have taget forlovelsesbilleder.

Det tog heldigvis ikke lang tid for mig at overbevise herren om, at det var investeringen værd. Jeg havde allerede fundet No Eye Has Seen og blev med det samme betaget af Alicias billeder. Der var et specielt udtryk i hendes billeder, rå, kunstneriske og samtidig romantiske. Så jeg skrev til hende og bookede hende en søndag eftermiddag sidst i august.

Vi blev enige om at få taget billederne på Nørrebro Station da det er dér min kæreste og jeg har tilbragt det meste af vores tid sammen. Og så kunne jeg godt lide ideen med at troppe op i en kjole og få taget billeder et mere råt, men ret historisk sted. Har du nogensinde lagt mærke til, hvor smuk Nørrebro station er? I hendes billeder kom Art Deco stilen frem, som jeg er helt vild med, men aldrig selv havde lagt mærke til.

Jeg havde taget en sort sommerkjole på, som jeg følte mig godt tilpas i, og købt et cognacfarvet bælte i kærnelæder til , som gav et lidt råt pift – og så mine yndlingssko. Jeg nåede at sætte håret i sidste øjeblik med en blomst i sart pink, og som tidlige efterårsvind nåede at rode godt igennem da fotografen dukkede op.

Alicia er en supersød pige med god fornemmelse for, hvad vi gerne ville have. Vi følte os begge overraskende generte foran kameraet og havde lidt svært ved selv at komme med ideer til billeder. Derfor var det helt fantastisk at hun var så god til at dirigere os og komme med forslag, mens hun samtidig følte efter, hvad der kunne være grænseoverskridende for os. I 45 minutter fik vi taget en masse billeder, udenfor og indendørs, sammen og solo og med togpassagerernes nysgerrige blikke på os, mens vi satte os på trappen, kravlede op i vinduer og kyssede. Det var supersjovt og en rigtig god oplevelse. Jeg var virkelig spændt på resultatet, og om vores nervøsitet skinnede igennem…

Lad mig sige det sådan, at resultatet var så meget bedre, end jeg havde turde håbe på. Vi fik 150 rigtig gode billeder, som jeg og min forlovede ikke kunne lade være med at bladre i, igen og igen… og hele tiden fandt vi en ny favorit. Igen i dag, når jeg kigger dem igennem, lægger jeg mærke til et billede, eller en detalje i billederne, som jeg ikke havde bemærket i første omgang… min forlovedes smukke, dybe øjne, en hårtot der svæver i vinden, en flise på væggen, der er skæv på sin egen charmerende måde, ansigtsudtrykket på de nysgerrige forbigående… Virkelig, virkelig alt, hvad jeg havde turde håbe på.

Tak til Alicia Candelora, for en super sommerdag og lån af de smukke billeder :)