Plisserede brudekjoler af Charlotte Østergaard

08/03-2010   |   Kategori: Detaljer, Min bryllupsplanlægning   |   3 kommentarer

Jeg opdagede Charlotte Østergaards butik ved et tilfælde. Jeg havde egentlig besluttet mig for at lægge min brudekjolesøgning på pause for at sunde mig oven på en udmattende og stressende kjoleprøvning dagen før. Efter flere gange at måtte erkende, at mine drømme om god service i brudekjoleforretninger havde været alt for naive, var det derfor en fantastisk oplevelse at træde ind i Charlottes butik, hvor jeg blev mødt med varme, tålmodighed og et stort smil. Jeg var egentlig gået ind for at se nærmere på nogle festkjoler jeg havde fået øje på i vinduet… men så så jeg, i bunden af butikken, nogle hvide, håndplisserede drømme, som viste sig at være brudekjolekollektionen.

Det, der dragede mig til dem, var deres organiske enkelhed og specielle snit. De er korte og bløde nok til, at man kan danse i dem, og plisseringerne, som er Charlotte Østergaards varetegn, giver kjolerne et helt fantastisk spil når det skønne, lette tekstil bevæger sig. For ikke at nævne de accessories, som Charlotte også laver – hårpynt og brocher, bælter, stolaer og sko… alt sammen i den samme, moderne og på samme tid organiske stil som jeg holder så meget af. Ikke mindst var jeg glad for endelig at se en butik, der førte hårpynt med mini birdcage slør, som jeg havde efterlyst i flere brudebutikker uden held.

Jeg gik derfra med sommerfugle i maven efter den gode oplevelse, og efter at have prøvet flere kjoler stået og kigget forelsket i spejlet i laaang tid… Jeg hører, at den nye kollektion af brudekjoler er på trapperne… jeg glæder mig helt vanvittigt til at se de nye kjoler!

Flere indlæg med følgende tags: , ,

  3 kommentarer

You might also like

Florlette kjoler i urbane omgivelser
Taft brudekjole fra Charlotte Balbier. Blomst i håret fra Bhs. Sandaler fra Jimmy Choo. Jakkesæt,...
Bæredygtige designer brudekjoler af Ann Wiberg
Ann Wiberg har i lang tid været internationalt berømt for sine avancerede, rebelske og bæredygtige...
Korte brudekjoler til sommerbryllup
Som trend for bryllupper i 2010 forventes det, at det bliver mere og mere moderne med de kortere...
Økologiske brudekjoler er nået til Danmark
Hmm, der er nogen, der har hørt mit ønske om naturlige brudekjoler - det vil sige, at økologiske,...
Grab this Widget

Bryllupsblogs: kilder til uendelig inspiration

21/02-2010   |   Kategori: Min bryllupsplanlægning   |   2 kommentarer

Jeg finkæmmer dagligt blogosfæren, både for at finde inspiration til mit eget bryllup, og for at videregive de bedste ideer her. Der er virkelig uendelig meget og smuk inspiration at hente, og ja, jeg er ikke til at drive i seng om aftenen… For dog ikke at gå helt ned med stress over alle de dejlige blogindlæg jeg gerne vil læse hver dag, er jeg dog ind imellem nødt til at revidere min liste på bloglovin’… nogle enkelte weblogs har altid bestået og forsvinder nok aldrig. En længere liste af rigtig gode blogs kan findes i kolonnen til højre – i dette indlæg har jeg dog valgt at fremhæve dem, jeg personligt læser hver eneste dag.

Green Wedding Shoes

Ubetinget min favoritblog. Hver gang jeg ser, at Jen har skrevet et indlæg, så bliver dette læst – der er aldrig nogen tvivl, og stort set alle hendes indlæg falder i min smag. Hun har en fantastisk stil, ovre i det lidt indie og økologiske, lidt rå og altid, altid topstilfuldt!

100 Layer Cake

Pigerne hos 100 Layer Cake har designet et ultraflot site, hvor der virkelig er kælet for detaljen. Et af deres mest populære features er deres ‘farvekort’ – små inspirationscollager, som har til formål at udforske farvesammensætninger og stemning, mere end egentlige detaljer for bryllupper.

Once Wed

Bloggen, som egentlig lagde ud med at være et forum for brude så de kunne sælge deres brugte brudekjoler, er i høj grad blevet en bryllupsblog med en god, fast antal læsere. Størstedelen af bryllupperne på hendes site er rustikke, afslappede, alternative og meget DIY, og ofte er det her, jeg finder de fleste detaljer, som jeg selv kunne finde på at genskabe.

Oh So Beautiful Paper

Dette er ikke en decideret bryllupsblog, men det er den første blog som jeg husker at have opdaget da jeg først begyndte at fordybe mig i fine, bryllupsrelaterede detaljer. Nole finder ikke bare flotte bryllupsindbydelser frem – hun finder helt igennem unikke indbydelser – og ind imellem andre typer papirvarer med de lækreste detaljer, farvekombinationer, skrifttyper, letterpress, koncepter. Hun kender alle de bedste (amerikanske) leverandører, og præsenterer produkterne super, supersmukt.

Style Me Pretty

Hvor var vi henne uden Style Me Pretty? Det er ubetinget den største bryllupsblog der findes, hvor der hver dag blogges om det ene, skønne bryllup efter det andet. Men sitet tilbyder meget, meget mere end det – gallerier og brudekjolealbums. For nyligt udvidede sitet med Style Circle, hvor læserne selv kan blogge og bruge online værktøjet til at skabe deres helt egne inspirationscollager… Mit yndlingsfeature er især, når der køres Inspiration to Reality, hvor læsernes inspirationscollager omdannes til ægte photoshoots. Sitet er en kæmpe inspirationskilde, og trendsetter indenfor bryllupper.

Jeg læser nu ikke Style Me Pretty hver dag – der kommer for mange indlæg til, at jeg kan følge med. Men bloggen er en stor inspiration, ikke kun inden for bryllupsdesign, men også inden for bryllupsblogs, da Abby er så sød at dele sine mange erfaringer i Style Me Prettys søsterblog, Back Stage.

Snippet and Ink

Jeg har skrevet om Kathryn mange gange før på denne blog. Egentlig var hendes blog en, der tog mig lidt tid at komme ind i, men efterhånden er jeg begyndt at holde utroligt meget af hendes inspirationscollager, som langt størstedelen af hendes weblog består af. Hun har et fantastiskt øje for at sammensætte farver og detaljer til helt gennemførte koncepter, og hun har en evne til at få mig til at sidde længe og studere hendes mindeværdige billeder – og finde dem frem igen og igen og igen…

Bliv Smuk

Betsey blogger om skønhed og bryllupper, og har altid helt unikke indlæg og skønne billeder i sin blog. Så vidt jeg ved, er dette Danmarks ældste blog, der samler detaljer og inspiration til bryllupper, da der er indlæg siden starten af 2007. Betsey startede for nyligt sin egen papirbutik, Paperlush, hvor vi alle kan få glæde af hendes gode smag i form af kort og indbydelser.

Hvad med dig – hvilke er dine favorit inspirationskilder? Skriv en kommentar!

Flere indlæg med følgende tags:

  2 kommentarer

You might also like

Nettets sejeste værktøj til inspirationscollager
I har jo alligevel opdaget det - jeg er ret så bidt af en bridezilla, og surfer nettet dagligt for inspiration...
Inspirationscollage – pudder og aquafarvet
Creme og pudderfarver er ultrafeminine og majestætiske - piftet op med turkis og pudderblå giver...
Tilbageblik på Uge 9
Kan du være gået glip af ugens indlæg på Pretty Chic Blog? Hvorfor få taget forlovelsesbilleder? Brudeslørets...
Friske antikviteter og forelskede turtelduer
Dagens bryllup er fotograferet af fotograferne hos Mint & Sage. Jeg faldt for den turkise bil og...
Grab this Widget

Vores save the date kort – kalendere

08/02-2010   |   Kategori: Min bryllupsplanlægning   |   4 kommentarer

Nu, hvor jeg med sikkerhed ved at alle har modtaget deres save-the-date kort fra os, kan jeg med god samvittighed vise dem frem til internettet:

Som de fleste brude jeg kender, sætter jeg en stor ære i selv at designe og udforme indbydelserne til brylluppet. Her er der virkelig mulighed for helt praktisk at sætte sit personlige præg på brylluppet, og dette til materialer, som ikke behøver at koster det store. Vores bryllup er den ultimative grund for mig at få pudset mine kreative evner af, og jeg måtte virkelig erkende at det at designe og udføre vores save-the-date kort var en større udfordring end først antaget…

Det skræmmende ved at sende save-the-date kort er, at man pludselig rent faktisk skal til at tage beslutninger omkring ens bryllup. Når man har samlet mappevis af billeder, tekster, ideer og reportager og nydt den frihed der er i inspirationsfasen, så er det pludselig svært at skulle begrænse sig og finde de enkle elementer der tilsammen skal skabe det, som for modtageren bliver allerførste appetitvækker på brylluppet. Jeg ville så gerne lave noget, som modtagerne villa have lyst til at beholde og have hængende.

Mine beslutninger blev præget af sekundbilledet, hvor det var at *nu* skulle der ske noget. Vores kort er derfor i høj grad præget af, at beslutningen blev taget dagen efter nytårsaften – og da gav det mening at sende en kalender for 2010.

Jeg havde følgende elementer, som jeg var ret sikker på, skulle præge designet. Min opvækst i Italien, den flotte skrifttype jeg havde fundet, og at designet skulle være en balance mellem det romantiske, toskanske og let rustikke, og så det grafiske, stilrene og skandinaviske. Skrittypen er Burgues Script af Alejandro Paul og er fantastisk at arbejde med; for hvert bogstav er der flere muligheder for alternativer, og med i skrifttypen ligger der også de mest fantastiske swashes, flotte ‘krøller’ som man kan tilføje og fjerne og derved give et romantisk, kalligrafisk udseende. De store bogstaver er fantastisk smukke, men jeg vurderede dem som alt for pompøse i forhold til det udtryk, jeg gik efter. Derfor valgte jeg at skrive med små bogstaver, og brugte skrifttypen Century Gothic som modvægt.

Jeg ville gerne have, at modtageren fik sig en lille oplevelse, når de åbnede kuverten med kalenderen. Kalenderen, som indeholder en måned per side, har en forside som i sig selv kan gemmes som et kort. Bag på kalenderen havde jeg limet en stærk magnet, så den kunne hænge på køleskabet. Hele pakken blev samlet med et bælte i pergamentpapir, som blev holdt sammen ved hjælp af to modsatte slidser bag på. Informationerne var meget simple – navne, dato, og en henvisning til vores bryllupshjemmeside, hvor de vil kunne følge med, efterhånden som vi får flere oplysninger på plads… men det bliver til et senere indlæg :)

Flere indlæg med følgende tags: , , ,

  4 kommentarer

You might also like

Save the date kort i plakatformat
Ofte er 'save the date' kortene blot en lille anmodning til gæsterne om at reservere datoen til...
Facebook status som STD kort
Jeg synes denne ide er rigtig sød; Et laaaaangt STD kort formet som 165 statusopdateringer i Facebook...
Vintage bøger som bryllupsinvitationer
Da jeg så disse invitationer via GreenWeddingShoes, tænkte jeg bare: Wow! Jessica Claire er i gang...
Ide til Valentine’s eller save the date kort
Blogosfæren brister i disse dage med dejlige ideer til at sidde og hygge derhjemme med papir og...
Grab this Widget

Ny kategori: Min bryllupsplanlægning

07/02-2010   |   Kategori: Min bryllupsplanlægning, Om bloggen   |   1 kommentar

Kære alle – jeg håber, I har haft en rigtig dejlig weekend indtil videre – jeg selv skal til at bruge eftermiddagen på at forberede den næste uges indlæg, som I godt kan glæde jer til! :)

Efter i snart 8 måneder som bryllupsbloggerista, og at have draget nytte af de mange inspirationskilder der findes på nettet, er det ved at være tid til, at jeg selv giver lidt tilbage. Som noget nyt har jeg besluttet mig for at give jer et indblik i min egen, personlige bryllupsplanlægning, og derfor har jeg oprettet en ny kategori – Min bryllupsplanlægning.

Jepper, så fik vi lige det helt afklaret – jeg er selv forlovet til den skønneste fyr, og datoen er sat til den 18. september. Jeg er meget spændt, og glæder mig til at dele med jer, hvilke beslutninger vi har taget i processen mod vores eget, personlige bryllup… og allerede i morgen får I det første indlæg i kategorien – jeg håber, at I vil tage godt imod.

You might also like

Mosaik af bryllupsbilleder
Som gave til dig selv, når du engang modtager alle billederne fra bryllupsfotografen... jeg syntes lidt,...
Æterisk og enkelt – fyrfadslys på trappen
Et sidste indlæg, inden jeg drager på weekend: hvor smukt er dette billede ikke? Der er mange smukke...
Fine smykker af blonder
Noget nyt for mig er, at jeg lige nu gennemgår en periode, hvor jeg er helt vildt tiltrukket af...
Birdcage slør
Kilde: Unveiled Bridal Designs I ca. hver anden amerikanske bryllupsreportage jeg ser, bærer bruden...
Grab this Widget