about advertise submissions diy real weddings

DIY: Lavendelsukker

Category: DIY   |   Author: Elizabeth   |   Leave a comment No colors

Lavendelsukker og lavendelbundt - Pretty Chic BlogUndskyld indlæggets sene tidspunkt. Jeg kom sent hjem fra ferien i Barcelona i går, og havde en del ting der skulle nåes. Til gengæld har jeg en lille gør-det-selv ting i dag, og har besluttet at der skal flere af den slags indlæg på bloggen… Så hold øje med siden, der kommer garanteret noget, som du kan bruge.

Dagens gør det selv er en ganske simpel opskrift, som jeg har set flere steder på nettet for noget tid siden. På vej hjem i aftensolen i dag lagde jeg mærke til, at der tittede lavendel frem mellem græsstråene – og så besluttede jeg mig for, at dagens indlæg måtte blive om lavendelsukker. Ud over glæden over at dele denne simple, men strålende lille opskrift med jer, fik jeg også mulighed for at prøve mit nye kamera af til andet end feriebilleder. Så damer og herrer, tadaaa! – jeg præsenterer hermed mine helt egne billeder og evner… og ja, jeg er temmelig amatør i forhold til de skønne billeder som vises i de andre indlæg her på siden, så kommentarer og gode råd er meget velkomne i kommentarboksen – men ikke desto mindre synes jeg nu de illustrerer indlægget meget godt :) Nå, men til sagen:

Lavendelsukker dufter himmelsk, og bruges specielt i bagværk, som drys på småkager og gør teen rigtig raffineret. Det er en rigtig fin gave til gæsterne, og med en etiket på glasset kan den bruges som bordkort til det provenceinspirerede bryllup.

Du skal bruge:

  • Et glas, der kan lukke helt (f.eks. gammelt syltetøjsglas)
  • Helt almindeligt sukker
  • Lavendelblomster
  • Tålmodighed

Lavendel og sukker

Closeup lavendelsukker - Pretty Chic BlogPil de friske blomsterne af de lavendelstilkene, så det svarer til ca. en spiseskefuld per deciliter sukker. Hvis du bruger tørret lavendel er smagen og duften meget kraftigere, i det tilfælde skal du kun bruge halvt så meget. Bland det hele sammen, (jeg elsker denne del – alle blomstens duftstoffer bliver forløst, så bland gerne lystigt!) og hæld ned i et fint glas med tætsluttende låg. Der skal være luft i glasset, så du kan ryste indholdet. Stil nu glasset et sted hvor der er mørkt, tørt og i stuetemperatur, og lad lavendelolierne arbejde sig ind i sukkeret. Lavendelsukkeret skal helst stå i et par uger, inden det er klar – husk at ryste glasset engang imellem. Hæld sukkeret gennem en sigte for at si blomsterne fra sukkeret, inden du bruger det.

Lavendelsukker skygge - Pretty Chic Blog

Leave a comment

Eksklusive pelsjakker til vinterbrylluppet

Category: Details, details, details   |   Author: Elizabeth   |   Leave a comment No colors

Bryllupper holdt i et efterårs- og vinterlandskab er noget, der altid har tiltrukket mig, ikke mindst på grund af kontrasten imellem de røde kinder fra en frisk tur i den kolde luft, og den dybe varme fra pejs, stearinlys og brudeparrets, vennernes og familiens nærvær og kærlighed. Er du så heldig at skulle giftes i de magiske vintermåneder, så kan du ikke komme uden om at smyge dig i en dejlig blød og fed stola eller bolero fra Copenhagen Artifical Fur. Som selskabsnavnet antyder, er disse lækre jakker lavet af kunstig pels, så du kan ligne en russisk prinsesse uden dårlig samvittighed. De smukke beklædningsstykker er i øvrigt designet af Carsten Juhl, som har designet flere eksklusive brudekjoler i New York, samt tilbragt en længere periode hos Ben De Lisi i London.

Sort brudekjole med hvid pelsjakke - Copenhagen Artifical Fur, Photo: Jacob Hoffmann

Jakkerne har et tidsløst design, fra den klassiske helfarvede hvide stola til den sort-hvide jakke, som du garanteret vil bruge igen og igen efter brylluppet. Copenhagen Artificial Fur åbner deres webshop allerede i August, og holder ellers til i smukke lokaler tæt på Kongens Have i København, hvor Carsten gerne designer en jakke efter dine ønsker. Se flere billeder nedenfor, og tjek resten af kollektionen på Copenhagen Artificial Furs hjemmeside, www.cartfur.com

Stolaer og jakker fra Copenhagen Artificial Fur - Layout: Simon PedersenSorte og hvide jakker og stolaer i kunstig pels fra Copenhagen Artificial Fur Layout: Simon Pedersen

Leave a comment

Rørende bryllupsvideoer

Category: Photography, Real Weddings   |   Author: Elizabeth   |   Leave a comment No colors

Læn dig tilbage og hent et glas vin og hvis du har bare lidt let til tårer, så hent også et lommetørklæde, og sørg for, at du har et par minutter i ro, så du kan fordybe dig i disse to smukke bryllupsvideoer – vignettes – fra to, helt seriøst ægte, bryllupper.

Jeg ved ikke, hvilken af de to jeg synes er mest rørende, i og med de har hver sin stil. Selv om jeg altid har vidst, at jeg skulle have den bedste bryllupsfotograf i Danmark til at stå for at fotografere til mit bryllup, har jeg følt at jeg sagtens kunne overlade videofotograferingen til en nevø, en god ven… den i vennekredsen som nu havde mod på det… Men det var indtil jeg så disse videoer. Jeg vidste slet ikke, at man lavede så smukke bryllupsvideoer!!! Det kan godt være jeg kunne overtales til en mere professionel cinematograf til denne opgave også… så må jeg spare andetsteds…

Værsågod og nyd :)

Første video er fra et bryllup på en vingård i USA – samme bryllup som den, der blev vist i indlægget fra i går – her er der blot mere fokus på selve vielsen. Videoen er af Joel Serrato.

Næste bryllup, i en helt gennemført cinematisk stil, er fra et bryllup i Anguilla, filmet af Julie Hill:

Leave a comment

Smukt bryllup på vingård

Category: Real Weddings   |   Author: Elizabeth   |   Leave a comment No colors

Jeg ville *så* gerne være med til dette bryllup. Bret Cole har en lang række meget, meget smukke bryllupsbilleder, som du garanteret også vil elske – men det jeg har valgt at fremhæve her, er dekorationerne og borddækningen til bryllupsmiddagen, som blev holdt i en vingård med vingrotter. Intimt, smukt, gennemført og alligevel forholdsvis simpelt. Jeg er vild med den smukke belysning – lyskæder og rislamper, lanterner med rosenblade og stearinlys.

Bænk, rislamper, lyskæder og lanterner
Rislamper under taget - Bret Cole

Brylluppet blev holdt som havebryllup, men gæsterne blev overrasket, da dørene åbnede op til disse intime og glamourøse vingrotter med langbord, gyldne stole, guldkandelabrer, smukke blomsterdekorationer af roser og vandfald af lyskæder fra væggene.

Vinhule og blomsterdekorationer
Langbord, gyldne stole og lyskæder
Vintønder og blomsterdekorationer

Til dessert hører der naturligvis ost til, men også en enkel og smuk kage med bladformede flager af hvid chokolade.

Ost og kage
Terrasse med udsigt og rislamper, brudevals

Husk at se resten af billederne fra brylluppet på Bret Cole’s hjemmeside, hvor du kan se billeder fra hele dagen – forberedelserne, vielsen, middagen og festen.

Update: Se iøvrigt den smukke bryllupsvideo fra dette bryllup i næste indlæg.

Leave a comment

Inspiration til bryllup – Let rustik borddækning

Category: Details, details, details, DIY   |   Author: Elizabeth   |   1 comment No colors

Jeg kan godt lide udtrykket i borddækningen på disse billeder, hvor varmen fra det patinerede træbord og den lette løber af lyst og groft hør står sammen med de simple borddekorationer, bestående af friske lyserøde og hvide blomster. Jeg holder meget af det afslappede naturlige, og let rustikke udtryk på disse billeder. Billederne er fra Sunday Suppers, hvor du også kan se billederne fra retterne der blev serveret og stemningsbilleder fra middagen.

Let rustik borddækning - Sunday Suppers
Menu og blomster - Sunday Supper
Borddekorationer lyserøde roser og hørdug - Sunday Supper
Bestik og blomster - Sunday Suppers

Det gyldne bestik og sølvfarvede fad med glas fuldender og giver lidt chikt accent. På hver tallerken er der lagt en enkel menu, pyntet med en enkel snor bundet i en sløjfe.

Fad og menu - Sunday Suppers
Tallerken med menu - Sunday Suppers
Detaljer - Sunday Supper

1 comment
Inspiring pages: Earlier | 1 2 3 4 5 ... 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 | Later