about advertise submissions diy real weddings

Weekendens glade indlæg

Category: Details, details, details   |   Author: Elizabeth   |   Leave a comment No colors

Dagens indlæg er en video, som jeg i dag fandt via en af mine yndlingsblogs, Intimate Weddings. Den har gjort mig i supergodt humør, og er en super kickstarter til weekenden – håber I nyder den, og god weekend!!

Leave a comment

Bryllup: Romantisk bryllup i Viborg

Category: Photography, Real Weddings   |   Author: Elizabeth   |   Leave a comment No colors

Jeg havde forlængst spottet at Stine Arnholtz fra Cala Art kan noget særligt med sine billeder, og derfor blev jeg helt ellevild, da disse bryllupsfotografier dukkede op i min indbakke. Jeg har glædet mig til at dele dem med jer, I vil utvivlsomt nyde dem lige så meget som mig:

Fingre fletter og brudebuket af Stine Arnholtz - Cala Art

Billederne du ser på, er fra et bryllup i Viborg. Stine har speciale i anderledes billeder, og har arbejdet sig frem til sit helt eget udtryk, hvor man ikke er i tvivl om, at det er Stine, der står bag objektivet. Det, som springer i øjnene i disse billeder er de smukke, afdæmpede farver i miljø og motiv – de gyldne bygninger i baggrunden danner en smuk ramme om den skinnende brudekjole, den afventende gom og den enkle buket. Der er både noget gammelromantisk og samtidig meget moderne over disse billeder i form af det kunstneriske udtryk, som samtidig emmer urban kant og personlighed.

Brud og gom - Bryllup i Viborg af Stine Arnholtz - Cala Art

Den helt simple og utraditionelle, rokokoformede brudebuket er af nelliker i patineret rosa, og fuldendt med en enkel, hvid orkidé. Den står så smukt til den flotte brudekjole, og understreger sammenkoblingen imellem det moderne og enkle, og det nostalgiske og romantiske.

Brudebuket og brudepiger -  Bryllup i Viborg af Stine Arnholtz - Cala Art

Jeg synes brudden er gudesmuk i sin skinnende kjole, ikke mindst i nedenstående billede.

Brud ved å af Stine Arnholtz - Cala Art

Stine er 25 år, bosat i Århus og fortæller videre om sig selv:

Fotografering er mit fristed, jeg finder min indre ro når jeg tager billeder og sidder hjemme foran skærmen og piller i dem. Der er ikke noget mere fantastisk end at fører sine tanker ned på papir. Fotografier gør det muligt for mig, at vise hvad jeg tænker og føler i det øjeblik billedet bliver taget. Mit mål ved mine billeder er, at få folk til at føle det samme som jeg, når de ser på billedet.

Stine vægter den personlige relation med sine kunder meget højt, og mødes med kunderne over en kop kaffe så man kan lære hinanden at kende. På den måde kan I føle jer helt trygge over at have afstemt jeres forventninger og ønsker til billederne inden den store dag.

Sørg for at tjekke Stines hjemmeside ud på www.calaart.dk og se flere af hendes billeder.

Og til sidst – tak Stine, fordi jeg måtte vise dine skønne billeder :)

Leave a comment

Korte brudekjoler til sommerbryllup

Category: Details, details, details, Trends   |   Author: Elizabeth   |   Leave a comment No colors

Korte brudekjoler

Som trend for bryllupper i 2010 forventes det, at det bliver mere og mere moderne med de kortere brudekjoler. Korte, mere struttende brudekjoler var også moderne i 1950′erne, og derfor kan du med fordel se, om du kan finde en vintage brudekjole fra dengang (Posh Girl Vintage eller Ebay er gode steder at starte, de sender også til Danmark). Korte kjoler er søde, ungdommelige og praktiske og en god option, hvis du forventer at peppe brudevalsen op og danse natten væk, og er lige til det florlette og lidt anderledes sommerbryllup.

Tjek iøvrigt Hanne Pia og Bride Fashion for korte brudekjoler i Danmark.

Leave a comment

Bryllup: Funky bryllup i San Francisco

Category: Real Weddings   |   Author: Elizabeth   |   2 comments No colors

Velkommen til Claires og Jeffs bryllup, fotograferet af den talentfulde Gia Canali i San Francisco.

Brudepar i lysningen i skoven - Gia Canali
Som lovet får I her den bryllupsreportage, som Gia Canali var så sød at sende mig sammen med sine billeder i sit speciale, vintage stil. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan fremkaldelsesteknikken kan give så forskellige stemninger – hvor billederne fra i går kunne lede tankerne hen mod et nostalgisk bryllup ude på landet, afspejler disse billeder det klart urbane og helt igennem funky.

Parportræt og alene i skoven - Gia Canali

Selv om vi kun er ved de romantiske skovbilleder, kan man allerede her ane, at brudeparret har kant – tjek Jeffs slips og Claires korte brudekjole, som hun har fået syet helt specielt til sig selv.

Buket og hold-i-hånd - Gia Canali

Det er helt rigtigt, du har genkendt dem – ovenstående billeder er de samme billeder fra i går :)

Claire og Jeffs vielse og bryllup blev holdt på Limn kunstgalleri i San Francisco – jeg kunne ikke forestille mig noget mere stilet end at holde bryllup på et galleri!

Limn Gallery - Gia Canali

Vielse - Gia Canali
Claire og Jeff holdt fast i enkelte traditioner såsom brudeparrets første dans – men de gjorde det bestemt også personligt. Claire er oprindeligt fra New Orleans, og de serverede både jambalaya, macaroni’n’cheese og crème brûlée… (klart min favoritdessert – derfor får I billedet i sin fulde version :) )

Creme Brulée - Gia Canali

Og bilen i venstre side af det nedenstående billede? Og lægtatoveringen på billedet nedenfor? Det er tydeligt at det er en super cool flok bryllupsgæster vi har med at gøre :)

Bil og tatovering - Gia Canali

Sidst med ikke mindst, billeder fra de flotte og utraditionelle blomsterdekorationer, leveret fra floristen Ixia. Der er masser af inspiration at hente fra disse kreationer, hvis du ønsker noget unikt og eksotisk, som der ikke er andre der har!

Blomster - Gia Canali

(And to Gia – thank you again for sharing these with me and the Danish readers! :) )

2 comments

Spotlight: Gia Canali

Category: Photography   |   Author: Elizabeth   |   1 comment No colors

Brud med blomsterbuket (vintage) - Gia Canali
Sikke en fantastisk måde at starte ugen på… min første dag i sommerferien, og jeg har oven i købet en hel masse fantastisk smukke billeder, som jeg har glædet mig som et lille barn til at vise jer, siden de dukkede op i min indbakke.

Gia Canali er en amerikansk globetrotter, som har sin base i både San Francisco og Los Angeles, men som har fotograferet i både Kina, Skotland og Mexico (jeg tror blot I skal ringe, så kommer hun sikkert til Danmark! :) ). Som fotograf har hun specialiseret sig i at overføre sine billeder over til en meget vellykket og smuk vintage-stil, som jeg har fået æren at få lov at vise nogle eksempler af her.

Brudepar i skoven (vintage) - Gia Canali

Jeg havde så svært ved at vælge imellem, hvilke billeder jeg skulle vise jer… jeg elsker den ultra-romantiske stemning, der kommer af vintage processen, og kan kun forestille mig hvor smukke de må være i virkeligheden, med farverne, og strukturen…

Brudepar i skoven 2 (vintage) - Gia Canali
Brudebuket (vintage) - Gia Canali

Absolut skønhed – men tænk jer:

Med i billedpakken fik jeg oven i købet en hel reportage af et ovenud funky bryllup. Derfor syntes jeg kun, at det var fair at tildele hende hele to indlæg – i dag får I de fine, fine billeder i gammel polaroid stil, og i morgen får I et dybere indblik i det smukke bryllup som billederne er fra, og som blev holdt i et kunstgalleri i San Francisco.

Nyd disse billeder… og glæd jer til i morgen… :)

(Og hvis ikke I kan vente, så tjek flere af hendes billeder på www.giacanali.com - og her er direkte link til flere billeder i vintage stil… og hvis I, ligesom mig, godt kunne bruge nogle gode råd til hvordan I sikrer jer gode billeder af jer selv på bryllupsdagen, så deler Gia ud af masser af gode tips lige her.

And to Gia: Thank you, thank you, thank you for letting me share these pictures – they’re really stunning :)

1 comment
Inspiring pages: Earlier | 1 2 3 4 5 ... 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 | Later