{ Bryllupsblog | Pretty Chic Blog }

Jeg blev så glad for at finde ud af, at de geniale ‘fotoautomater’, som jeg har set så meget rundt omkring i bryllupsblogland, også kan lejes i Danmark! Hos Think Photography kan man nemlig leje deres fotomaskine - her stilles professionelt kameraudstyr til rådighed, som giver gæsterne mulighed for at slippe hæmningerne og få taget festlige, skøre billeder af sig selv, og som evige minder til brudeparret. Der stilles masser af props frem – store solbriller, næser og overskægge – og i samarbejde med Think Foto kan der fremstilles specialbaggrunde, så det passer ind i brylluppets farvetema. Billederne fås digitalt og kan også fås på print, så gæsterne også selv kan få et minde med hjem. Derudover en video med de samlede billeder med musik af eget valg.

Er det bare cool? Jeg glæder mig vildt meget til at se det blive brugt til vores fest, og er sikker på at det bliver et kæmpehit! Her er nogle flere eksempler på, hvad vi har i vente…

Læs mere om fotomaskinen på Think Photographys hjemmeside.

Click here to read this post in English

Fotograferet af Alicia Swedenborg, Stockholm

Det blev tid til endnu et bryllup – denne gang fra fantastiske Alicia Swedenborg. Brylluppet blev holdt en lun forårsdag på Riddarhuset i Stockholm. Brudens svoger havde lavet brudekjolen og… ja, den smukke brud, Louise har været så sød at fortælle lidt om den store dag, så jeg vil give ordet videre til hende :)

Det vigtigste for mig var, at det var vores dag, og ikke brudens dag. Man ser så ofte at det alt sammen handler om bruden, men for mig handlede det alt sammen om mig og Marcus. Os some elskere, venner, livspartnere. At gøre det til vores dag, vores ’ting’. Vi valgte musik, mad, farver, blomster, kage, vin osv., som alt sammen havde en smule af ‘os’ I dem. Vi dansede til ’vores’ sang (Everything I do med Bryan Adams), en af blomsterne i min brudebuket og i hans brystbuket var ’vores blomst’ (en hvid orkidé). Vi ville have, at gæsterne følte at brylluppet var meget ”Louise og Marcus”. Man kunne sige at hele brylluppet var traditionelt, med et twist af ”Louise og Marcus”.

Hvad var den bedste del af dagen? Alt! Hvert øjeblik var det bedste! Forberedelserne om morgenen, vielsen, fotograferingen, mingling, bryllupsmiddagen, at skære kagen, den første dans, festen, bryllupsnatten! Men hvis jeg kun skulle vælge én ting, så ville jeg sige bryllupsmiddagen. 25 gæster holdt taler for os, inklusive mig og Marcus som holdt tale for hinanden. Tiden fløj af sted, og hver tale eller indslag var fantastisk! At modtage så meget kærlighed, varme og tæthed fra de mennesker som man elsker allermest, alt på samme tid er virkelig overvældende!

De sidste 18 timer som frøken:

Natten inden brylluppet fulgte Marcus mig hjem til mine forældres port, præcis som han gjorde den første aften vi mødte hinanden. På én gang føltes det som at vende 7 år tilbage i tiden. Vi blev pludselig generte over for hinanden, og var spændte på den næste dag – vores bryllupsdag! Vi besluttede ikke at tale eller se hinanden før dagen efter i kirken. Marcus tilbragte natten i vores lejlighed og jeg sov i mine forældres lejlighed. Jeg husker at vågne op næste morgen og tænke: ”I dag er det dagen. Dagen, hvor jeg skal giftes!” Solen skinnede. Mine brudepiger var hjemme hos mine forældre kl 8.30 om morgenen.

Jeg, mine forældre og mine brudepiger havde en kæmpe, hyggelig morgenmad og efter det strøg jeg af sted til frisøren og makeup artisten. Så tog jeg en taxa og tog tilbage til lejligheden. Jeg må have set så sjov ud i mine jeans og T-shirt, men med en smuk frisure og makeup. Mine forældre tog en masse billeder da jeg trådte ind ad døren. Alt skulle dokumenteres. Min far strålede af stolthed og mor så så glad ud. Jeg hjalp mine brudepiger med hår og makeup, og derefter fik vi frokost (dansk smørebrød med rejer og mayonnaise). Efter det klædte vi os på sammen. Min far havde bestilt to taxaer til at bringe os frem til kirken. Brudepigerne tog en taxa, og jeg og min far tog den anden. Jeg var så nervøs under taxaturen. Glad og nervøs. Spændt! Min far førte mig ned ad kirkegulvet. Jeg og Marcus havde valgt melodien “May it Be” fra Ringenes Herre, som blev spillet på fløjte og orgel. Det var så smukt! Alt føltes så uvirkeligt! Den glædeligste dag I mit liv!

Louise var så sød at komme med gode råd til kommende brudepar til deres store dag:

• Sikr dig at du ikke skal tænke på andre end dig selv på din bryllupsdag! Uddelegér ansvaret til andre.
• Lad ikke andre fortælle dig, hvordan sit bryllups skal være – det er din dag!
• Nyd hvert sekund. Tag et par sekunder ind imellem i løbet af dagen til at reflektere over og tænke over hvor glad du er og hvor meget du nyder hvert sekund. For tiden flyver…
• Spis en stor morgenmad og en lille frokost. Du får brug for energien.
• Hyr en virkelig dygtig fotograf. Det er virkelig pengene værd. Billederne vil få dagen til at føles everlasting og altid mindeligt. Alicia er virkelig fantastisk. Hun fik os til at føle os smukke og veltilpas og vi havde det virkelig sjovt!

Tusind tak til Alicia, fordi jeg måtte dele disse billeder, og tusind, tusind tak til Louise for at have givet os lidt af din tid for at fortælle om jeres store dag. Alt det bedste til dig og Marcus!

Anbefalede leverandører:
Calligraphen AB: Indbydelser, bryllupsprogram, festprogram og takkekort.
Interflora i Upplands-Väsby centrum: Brudebuket, brudepigernes buketter, brystbuketter og blomsterdekorationer
Chokladfabriken: Bryllupskagen
The Soul Band: Band
Alexander Randström: Designeren bag Louises brudekjoler og brudepigekjoler. Alexander er gommens bror, som er modedesigner. Er du interesseret i at købe en kjole fra ham, kan du kontakte ham på a_randstrom@hotmail.co.uk.

Jeg elsker bryllupsfotografering i vintage-stil – der, hvor kameraet lige fanger de lækreste gyldne solstråler, og hvor resultatet lige får det der lettere patinerede udtryk… men denne serie med brudeportrætter er virkelig et friskt pust. Jeg er helt vild med hårsmykket og det klare, rene og enkle udtryk, der afspejler den friske, hvide magnolia og som giver vintage kjolen et urbant og moderne udtryk.

Billeder af Team Rhodes Wedding via Ruffled

En af mine absolutte yndlingsplader nogensinde er efterhånden en lidt ældre sag, nemlig Counting Crows med August and Everything After fra 1993. Jeg elsker alt ved pladen – musikken, stilen, sangteksterne, navnet, forsiden og helheden. Den er så inderlig og varm og dyb og ja, ind imellem går der lang tid imellem de gange jeg hører pladen, men når jeg endelig gør, så fylder den mig med en særlig varme og minder på en måde som ingen anden plade gør.

Clayton Austin’s billeder minder mig om denne plade. De har det der gyldne, sensommer/efterårsagtige over sig, de er anderledes og meget, meget poetiske. Hele hjemmesiden er æstetisk – sørg for at besøge den og kigge gallerierne igennem, der er virkelig mange, mange guldkorn indimellem. Han rejser gerne rundt i hele verden.

Rigtig glædelig fredag allesammen. I dag har jeg et indlæg, som jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive, men som har været længe undervejs, fordi jeg simpelthen ikke har kunne beslutte mig for, hvilke billeder jeg skulle vælge. Som I nok har gættet, er billederne her nemlig af undertegnede og min dejlige, kommende mand.

Dengang jeg først blev forlovet og gik i gang med bryllupsplanlægningen (der gik ikke mange sekunder), så gik mine første tanker ikke ud på hvordan min brudekjole skulle se ud eller hvem der skulle være brudepigen… Nej, jeg må erkende at den første overvejelse jeg havde var, hvem vi skulle have som fotograf. Noget af det første jeg vidste var, at jeg gerne ville prøve at have taget forlovelsesbilleder.

Det tog heldigvis ikke lang tid for mig at overbevise herren om, at det var investeringen værd. Jeg havde allerede fundet No Eye Has Seen og blev med det samme betaget af Alicias billeder. Der var et specielt udtryk i hendes billeder, rå, kunstneriske og samtidig romantiske. Så jeg skrev til hende og bookede hende en søndag eftermiddag sidst i august.

Vi blev enige om at få taget billederne på Nørrebro Station da det er dér min kæreste og jeg har tilbragt det meste af vores tid sammen. Og så kunne jeg godt lide ideen med at troppe op i en kjole og få taget billeder et mere råt, men ret historisk sted. Har du nogensinde lagt mærke til, hvor smuk Nørrebro station er? I hendes billeder kom Art Deco stilen frem, som jeg er helt vild med, men aldrig selv havde lagt mærke til.

Jeg havde taget en sort sommerkjole på, som jeg følte mig godt tilpas i, og købt et cognacfarvet bælte i kærnelæder til , som gav et lidt råt pift – og så mine yndlingssko. Jeg nåede at sætte håret i sidste øjeblik med en blomst i sart pink, og som tidlige efterårsvind nåede at rode godt igennem da fotografen dukkede op.

Alicia er en supersød pige med god fornemmelse for, hvad vi gerne ville have. Vi følte os begge overraskende generte foran kameraet og havde lidt svært ved selv at komme med ideer til billeder. Derfor var det helt fantastisk at hun var så god til at dirigere os og komme med forslag, mens hun samtidig følte efter, hvad der kunne være grænseoverskridende for os. I 45 minutter fik vi taget en masse billeder, udenfor og indendørs, sammen og solo og med togpassagerernes nysgerrige blikke på os, mens vi satte os på trappen, kravlede op i vinduer og kyssede. Det var supersjovt og en rigtig god oplevelse. Jeg var virkelig spændt på resultatet, og om vores nervøsitet skinnede igennem…

Lad mig sige det sådan, at resultatet var så meget bedre, end jeg havde turde håbe på. Vi fik 150 rigtig gode billeder, som jeg og min forlovede ikke kunne lade være med at bladre i, igen og igen… og hele tiden fandt vi en ny favorit. Igen i dag, når jeg kigger dem igennem, lægger jeg mærke til et billede, eller en detalje i billederne, som jeg ikke havde bemærket i første omgang… min forlovedes smukke, dybe øjne, en hårtot der svæver i vinden, en flise på væggen, der er skæv på sin egen charmerende måde, ansigtsudtrykket på de nysgerrige forbigående… Virkelig, virkelig alt, hvad jeg havde turde håbe på.

Tak til Alicia Candelora, for en super sommerdag og lån af de smukke billeder :)