Et organisk bryllup: Borddekorationer og kagebuffet
Jeg elsker kjolen, brudebuketten, dekorationerne, og hele den rustikke, vintage vibe, der er over hele dette organiske bryllup, som jeg også skrev om i sidste indlæg. Jeg er især imponeret over de naturlige og utraditionelle dekorationer – blomster af balsatræ og masser og masser af rå bomuld.
Jeg elsker alle de detaljer, som parret har lagt så mange kræfter i at planlægge, sammen med deres blomsterdekoratør, Lauryl Lane. Teltfesten emmer af casual glamour, og bare vent til du ser kagebuffeten!










Så kan vi vist heller ikke strække den længere – er du klar til at se kagebuffeten?





Er du lige så overvældet med inspiration som mig? Jeg kan kigge på disse billeder i lang tid endnu. Tusind tak til Jasmine Star og Brandon og Kristin Kidd for lån af billeder fra denne fantastiske dag.
You might also like
|
|
|
|
|
Et organisk bryllup
Jeg måtte vente hvad der føltes som evigheder… fordi brudeparret, hvis glamourøse og eco-chikke bryllup jeg har valgt at vise her, skulle lige hjem fra bryllupsrejsen først, inden jeg kunne vise disse billeder… Men langt om længe har jeg fået lov at vise jer disse dejlige billeder af dette helt gennemført, nede på jorden og helt igennem personlige bryllup fra bryllupsfotografen Brandon Kidd og hans brud, Kristin – fotograferet af Jasmine Star. Brandon beskriver selv brylluppet som en afspejling af sin fotograferingsstil, med ægte kærlighed og ægte mennesker.

Det er, hvad jeg forstår ved et eco-chic bryllup – med tanke på det bæredygtige og organiske – gennemført glamourøs i neutrale naturfarver og med fokus på materialer og teksturer. Anderledes og aldeles smukt, smukt, smukt!


Parret valgte at mødes alene inden vielsen for et intimt øjeblik, og at få fotograferet det første blik af hinanden inden vielsen for alvor gik løs. Jeg ser flere og flere eksempler på denne tendens i amerikanske bryllupper, og kan egentlig godt lide tanken om den frihed der ligger i at udtrykke de overvældende følelser på denne måde. Jeg synes, det giver nogle anderledes, dynamiske og udtryksfulde billeder, i forhold til foran alteret.




Vielsen blev forestået i skoven – det smukke alter var pyntet med lange baner med kugler af rå bomuld, og rå og vilde blomsterdekorationer.














Hvad kan man sige om festen? Vi kan lade billederne tale for sig selv – det emmer af Brandons og Kristins kærlighed til hinanden.



You might also like
|
|
|
|
|
Bæredygtige designer brudekjoler af Ann Wiberg

Ann Wiberg har i lang tid været internationalt berømt for sine avancerede, rebelske og bæredygtige kjoler under navnet Trash Couture. I foråret sidste år åbnede The Ballroom by Ann Wiberg på en hemmelig adresse i Københavns centrum – en 250 kvm privat prøvesalon i barok stil med skønne, bæredygtige brudekjoler fra den mere klassiske Ballroom kollektion.
Kjolerne syes, som navnet antyder, af tekstilrester fra de store modehuse – silke, tyl, broderier og dekoreret med blonder og halvædle sten. På denne måde udleves filosofien med genanvendelse af materialer, og med sine mange års erfaring er Ann Wiberg derved pionær inden for etisk korrekt og bæredygtigt design. Kjolerne er enten unikaer eller udført i meget begrænset antal, så du kan være sikker på at du får en speciel kjole når du træder ind i denne gennemførte haute couture oplevelse.


I det nyeste nummer af Wedding Style Magazine ses en bryllupsreportage fra Canada, fotograferet af Suzy Lamont. Jeg holder enormt meget af det bekymringsfrie, naturlige udtryk, som bruden udstråler i kjolen, som netop er fra Ann Wibergs Trash Couture.
Trash Coutures kjoler koster mellem 10.000 og 35.000 – du kan altid booke tid ved at ringe 26555526 eller sende en email til Nanna.


You might also like
|
|
|
|
|
Økologiske brudekjoler er nået til Danmark
Hmm, der er nogen, der har hørt mit ønske om naturlige brudekjoler - det vil sige, at økologiske, miljøvenlige brudekjoler er kommet til Danmark!
Har du set, at Kennedys i Danmark er begyndt at føre Justin Alexanders linie af økologiske brudekjoler, Pure? Normalt ville jeg lægge billeder ind, men denne video illustrerer så meget bedre tekstilernes smukke flow mens modellerne går ned ad catwalken… humm, forestil dig at stå på en strand og lade brisen svinge den lækre, lette bomuld og silke om anklerne. Der er masser af kjoler i bohemestilen, men der er for enhver smag – korte, lange, enkle, med pailletter eller perlemor og træperler. Priserne starter fra 7500,-
You might also like
|
|
|
|
|
Organiske vaser

Da jeg var i en boghandler i Sverige forleden, faldt jeg over en bog med titlen “Bordsdekorationer” af Tone Rörseth med billeder af Erika Lidén. Jeg blev helt fortabt i denne bog, som viser 10 smukt opdækkede borde med naturen som pynt, og måtte straks købe den, selv om mit svenske er tæt på ikke-eksisterende. Men billederne… dem kunne jeg sagtens forstå. Det er en super inspirationskilde med nemme instruktioner.

Med elementer fra naturen fra hver årstid, viser Tone hvordan man kan skabe smukke borddekorationer med blomster, grene, frugter og grøntsager. Der er flere geniale ideer, men især var det disse vaser af auberginer, som jeg ikke kunne stå for, og straks måtte hjem og prøve. De er grafiske og organiske, og supernemme at lave. For en gangs skyld ligner dekorationerne dem på billederne :)
Auberginer er nemme at skære i, og konsistensen minder om oaser. Man behøver derfor ikke udhule auberginen særlig meget, da man sagtens kan stikke resten af stilken ned i auberginens kød, og få blomsten til at stå ligesom man vil have det. Husk at hælde vand ned i hullet på auberginen.
You might also like
|
|
|
|
|




























