Farverig indbydelse med indisk tema

En virkelig flot måde at få skudt noget farve ind i din indbydelse, er at printe et farverigt billede på kalker-papir og lægge det øverst ind på invitationskortene. Her er der brugt et traditionelt indisk maleri, men det kunne også være et smukt fotografi af brudeparret, en blomst eller noget andet, som betyder noget for jer.
Jeg er iøvrigt tosset med hele denne indbydelse – farverne, skrifttyperne, formatet og den tydelige høje papirkvalitet. En rigtig god blanding af det moderne og det traditionelle – I loooove.



Kilde: Beast Pieces. Det lækre tryk er udført hos Studio on Fire, og designet er gennemtænkt af Priya
You might also like
|
|
|
|
|
Indian summer bryllup
Undskyld de få indlæg i denne uge – jeg håber, at jeg kan gøre det godt igen med et indlæg om dette ret fantastiske bryllup jeg så på Style me Pretty. Det er et multikulturelt bryllup i New York, hvor parret har blandet deres indiske og kristne arv sammen, og skabt dette uforglemmelige bryllup med eksplosioner af farver og fantastiske ideer. Og selv om brylluppet blev holdt i august, så er det så perfekt til efteråret. Ih, altså, jeg elsker alt ved disse billeder – sprudlende, farverige, eklektiske, personlige og strålende med lys og kærlighed – og så alligevel uden at kamme over![]()
Først får I lige linket til deres bryllupshjemmeside, som i høj grad følger græskar/rubinrød/fuchsia temaet.
Så får I lige linket til en video der blev filmet den dag, hvor de fik deres ægteskabslicens.
Og så til billederne:
Jeg er normalt ikke nogen stor fan af brudeslør i alle mulige farver, men lige her synes jeg det passer helt fantastisk til.
Jeg elsker det urbane baggrund og vintage skiltene…
Både gæsterne og brudeparret dansede naturligvis ned til deres pladser under præludiet.
You might also like
|
|
|
|
|
Moderne marokkoinspireret kagebord
Erstat orange med pink, og så har jeg lidt ekstra inspiration til mit nye projekt. Hele udtrykket her er så anderledes i forhold til hvad man er vant til, og det er så friskt, eksotisk og mondænt og samtidig supertjekket og moderne. Det er nok derfor, at disse billeder har været hele bryllupsblogosfæren rundt… De er superdygtige, pigerne fra Sunday Suppers!



You might also like
|
|
|
|
|
Meksikanske vimpler, 2

Måtte bare lige dele disse billeder for lige at understrege, hvor smukke de meksikanske “papel pacado” vimpler kan se ud… (Billeder af Kate Black, vimpler fra Casa Bonampak, hvor der er mulighed for at bestille med eget navn og design)

You might also like
|
|
|
|
|
Funky bryllup i San Francisco
Velkommen til Claires og Jeffs bryllup, fotograferet af den talentfulde Gia Canali i San Francisco.

Som lovet får I her den bryllupsreportage, som Gia Canali var så sød at sende mig sammen med sine billeder i sit speciale, vintage stil. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan fremkaldelsesteknikken kan give så forskellige stemninger – hvor billederne fra i går kunne lede tankerne hen mod et nostalgisk bryllup ude på landet, afspejler disse billeder det klart urbane og helt igennem funky.

Selv om vi kun er ved de romantiske skovbilleder, kan man allerede her ane, at brudeparret har kant – tjek Jeffs slips og Claires korte brudekjole, som hun har fået syet helt specielt til sig selv.

Det er helt rigtigt, du har genkendt dem – ovenstående billeder er de samme billeder fra i går :)
Claire og Jeffs vielse og bryllup blev holdt på Limn kunstgalleri i San Francisco – jeg kunne ikke forestille mig noget mere stilet end at holde bryllup på et galleri!


Claire og Jeff holdt fast i enkelte traditioner såsom brudeparrets første dans – men de gjorde det bestemt også personligt. Claire er oprindeligt fra New Orleans, og de serverede både jambalaya, macaroni’n'cheese og crème brûlée… (klart min favoritdessert – derfor får I billedet i sin fulde version :) )

Og bilen i venstre side af det nedenstående billede? Og lægtatoveringen på billedet nedenfor? Det er tydeligt at det er en super cool flok bryllupsgæster vi har med at gøre :)

Sidst med ikke mindst, billeder fra de flotte og utraditionelle blomsterdekorationer, leveret fra floristen Ixia. Der er masser af inspiration at hente fra disse kreationer, hvis du ønsker noget unikt og eksotisk, som der ikke er andre der har!

(And to Gia – thank you again for sharing these with me and the Danish readers! :) )
You might also like
|
|
|
|
|


































