Befjeret clutch og andre skønne detaljer

02/09-2010   |   Kategori: Detaljer   |   2 kommentarer

Hedder det det? Befjeret?

Halvdelen af bryllupsblogland har vist billeder fra dette bryllup. Men vi kan alle tåle at sidde og savle lidt mere over dem, kan vi ikke? Ikke mindst over den meget smukke clutch, som en af brudepigerne har under armen. Fantastisk smuk, med de blødeste skygger mod det bløde chiffon. Og med tak til The Knotty Bride, som fandt ud af at den kan købes hos Asos, så har jeg her, kun et par uger inden brylluppet, fået bestilt min (og afvægret endnu en stressfaktor om at finde en clutch). Uh, jeg glæder mig til at modtage den med posten…


Se flere billeder på Cherry Blossom Girls website:
Teaseren, Forbedelserne, Brylluppet. Og så kan vi vist også godt klare et enkelt, helt dreamy billede af det blødeste lys der strømmer gennem de mest eksklusive, lette kjoler fra brudens tur til brudekjoledesigneren Maria Lucia Hohan… suuuk:

Kilde: Alle billeder fra The Cherry Blossom Girl

Flere indlæg med følgende tags: , ,

  2 kommentarer

Mere bryllupsinspiration til dig...

  • Fotografer: Øverste billede: Stephanie Williams. Nederste 2 billeder: Max Wanger Er du ikke til spidse snuder og diverse krystalpynt og perler på skoene, så er Vivienne Westwood Anglomani ...

  • Som så ofte før, finder jeg pludselig noget på Etsy som jeg ikke kan vente med at dele - som her, Claire La Fayes kjoler. De er lette og romantiske med mange fine detaljer, og ville passe ...

  • Som trend for bryllupper i 2010 forventes det, at det bliver mere og mere moderne med de kortere brudekjoler. Korte, mere struttende brudekjoler var også moderne i 1950'erne, og derfor kan du ...

Fantastisk bryllupsteaser

25/08-2010   |   Kategori: Detaljer   |   1 kommentar

Hvis du er på arbejde mens du ser dette indlæg, er det måske en ide at bookmarke siden og vende tilbage til den senere i dag. Jeg skal nemlig vise dig noget, som fortjener at blive nydt uden forstyrrelser. Og måske en håndfuld popcorn, men det vælger du selv.

Jeg blev transporteret et helt andet sted hen, da jeg så denne teaser fra Americana Cinema… Her er den mest stunning video med en brud i den *vildeste* havfruemodel… Og så er der en 20 minutter lang dokumentarvideo til, som du kan se lige her. Helt, helt fantastisk og glamourøst bryllup…

Via Lovely

Flere indlæg med følgende tags: ,

  1 kommentar

Mere bryllupsinspiration til dig...

  • En video, der viser det kommende brudepar i afslappede omgivelser er perfekt som Save the date. Det er uformelt og uhøjtideligt, og giver muligheden for at vise sig selv fra en anden vinkel end de ...

  • Uhmmm. Bryllupsvideoer *kan* altså godt være trendy! Endnu en dejlig video, som måske er lidt lang, men som virkelig fanger glæden, spændtheden og brudeparrets personlighed på deres store dag. Jeg ...

  • For dælen da, en dejlig lille video. Endnu en bryllupsvideo, der gør mig glad i låget, (og det er lidt tiltrængt, da jeg nu er tilbage på arbejdet efter en alt for kort sommerferie). Og hvor fanta ...

De smukkeste bryllupskager

13/08-2010   |   Kategori: Detaljer   |   2 kommentarer

Det kommer slet ikke på mig, at konditoren bag disse helt ekstraordinært smukke kager er tidligere balletdanserinde – der er noget helt særligt og forfinet over dem og har et helt specielt look, som jeg ikke helt kan sætte ord på. Men der er helt klart inspiration fra ballettens verden, i hele deres yndefulde udtryk.

Se flere af Maggies kager hos Magpie’s Cakes.

Flere indlæg med følgende tags: , , ,

  2 kommentarer

Mere bryllupsinspiration til dig...

  • *** OBS! Har netop fået at vide, at Miss Muffin ikke længere tager imod flere bestillinger :(. Virkelig, virkelig ærgeligt når jeg havde glædet mig til at smage de famøse kager. Indtil videre må v ...

  • Da jeg skulle finde en bryllupskage, som ville passe ind i mine New Nordic inspirationscollage (her og her), kunne jeg ikke blive helt tilfreds med de muligheder der var... Men jeg tror, jeg har ...

  • For tiden er jeg tiltrukket af blonder og kniplinger, og denne bryllupskage har vundet mit hjerte i sin enkelhed og struktur. Ron Ben-Israel lavede 25 silikoneforme med udgangspunkt i et stykke br ...

Invitationer: vores bryllupsindbydelser

26/07-2010   |   Kategori: Detaljer, Min bryllupsplanlægning   |   6 kommentarer

Er netop hjemvendt fra en uges ferie i Paris, hvor alt foregik i et helt andet tempo; lange, meget dovne morgener med pain au chocolat og espresso, lange gåture i Versailles’ haver og caféfortovene med sirlig håndskrift malet på skilte og vinduer, og udsigter fra bro til bro over Seinen, til Eiffeltårnet, Notre Dame og de andre skønne og ikoniske seværdigheder. Det er altid antiklimaktisk for mig at vende tilbage fra ferierejser, men hænger ved den nye inspiration og motivation jeg har fået på turen, og synes på en sær måde at mine kreative drømme har nærmet sig.

* * *

Som lovet er her vores indbydelser. Det er sjovt at se dem med friske øjne igen – overraskende enkle, med håbet om, at de for modtageren udstråler den blanding af elegance og håndlavet kvalitet, rustikke og moderne udtryk som jeg gik efter.

Indbydelsen er i hæfteform på 8 sider: med indbydelsestekst, tidslinie over dagen, landkort over de steder hvor brylluppet skal holdes, og et ‘Nota Bene’ afsnit med de vigtigste, praktiske oplysninger. Der er brugt det lækreste, koksgrå karton til omslaget, hvorpå jeg printede skriften og tegnede op med en hvid gele-pen. Papiret inden i er lidt tykkere end almindeligt papir og i en varm æggeskalsfarve. Det hele er bundet sammen med hvidt bomuldsgarn, en perlemorsknap og en perlehønsefjer (naturligvis).

Kuverterne er blevet langt over forventet. Jeg ville gerne have, at man skulle have fornemmelsen af at holde et gammelt kærestebrev i hånden. Jeg brugte Amalfi håndlavede kuverter, som jeg fandt hos Stelling. De har en helt fantastisk blød – næsten stoflig – struktur, og med flossede kanter. De gik fint igennem printeren, som jeg brugte til at printe både modtager- og afsenderadresse. Det tog lang tid, men det gør en helt fantastisk forskel for helhedsudtrykket, og jeg er glad for, at jeg gjorde det på den måde. Jeg var henne i Post & Tele- museet på Købmagergade for at finde de smukke frimærker med fotografiet af vindeltrappen, som egentlig udgik for et par år siden.

 

De brugte skrifttyper er Burgues til overskrifter, som jeg også brugte til vores save-the-date kalendere, og så er der komplementeret med Bookman Old Style til brødteksten.

Designet var noget af en proces, og jeg er superglad for endelig at have fået dem sendt ud. Tilbagemeldingerne har da også været positive – der er gæster, der har bundet bomuldsgarnet tilbage om indbydelsen for at bevare helhedsudtrykket, og andre der har limet fjeren fast for at sikre, at den ikke fløj væk. Detaljen med den hvide skrift på den mørke baggrund, som jeg selv er vild med men var i tvivl om der var andre der kunne se det geniale i, blev også kommenteret. Nu er det overstået… næste skridt er menukort, bordkort, kirkehæfter og på et tidspunkt også takkekortene…

Flere indlæg med følgende tags: , , ,

  6 kommentarer

Mere bryllupsinspiration til dig...

  • Nu, hvor indbydelserne har været sendt afsted for noget tid siden, og gæsterne har modtaget dem, kan jeg løfte sløret for vores indbydelser. De tog lang tid at lave - ikke nødvendigvis det at saml ...

  • Nu, hvor jeg med sikkerhed ved at alle har modtaget deres save-the-date kort fra os, kan jeg med god samvittighed vise dem frem til internettet: Som de fleste brude jeg kender, sætter jeg e ...

  • Er helt tosset med detaljen med hvid kalligrafi på sort baggrund. Det er klassisk og elegant, og alligevel med et moderne twist... Kilde: Neither Snow Kilde: Love, Jenna via Oh So Beauti ...

Inspiration til vores indbydelser

22/07-2010   |   Kategori: Detaljer, Min bryllupsplanlægning   |   Skriv en kommentar

Nu, hvor indbydelserne har været sendt afsted for noget tid siden, og gæsterne har modtaget dem, kan jeg løfte sløret for vores indbydelser. De tog lang tid at lave – ikke nødvendigvis det at samle dem, men mere designfasen, hvor jeg ganske elegant valgte at holde vores Save The Date kort i sort og hvid, for så at skubbe beslutningen om en “bryllupspalette” ud til når det blev tid til indbydelserne.

Jeg havde følgende stikord omkring vores bryllup, og dermed også vores indbydelser: romantisk, bohemisk elegant, personligt, eksklusivt, organisk. Ja, det er mange ord at skulle leve op til… og det tog også sin tid at finde en balance, som jeg var tilfreds med.

Inspirationen til indbydelserne var disse billeder, som hver især havde et eller flere elementer jeg rigtig gerne ville have med i indbydelsen:

Fjer – og mere specifikt perlehønsefjer. Fjer for at symbolisere fugle, da der ved Sophienberg ligger et fuglereservat og jeg gerne ville have lidt af omgivelserne med i indbydelsen. Og så perlehønsefjer, fordi de ikke er så højtidelige som f.eks. påfuglefjer, og fordi jeg er helt vild med de fine, naturlige polkaprikker som mange af fjerene har. I nedenstående billede er jeg også helt vild med, at man har valgt et ‘groft’ materiale i filtet, frem for det almindelige, blanke papir eller karton.

Jeg var også inspireret af billederne fra dette indlæg


Kilde: OnceWed

Hæfteformat: Jeg har tidligere skrivet om indbydelser i hæfteformat, og jeg synes der er noget særligt ved at modtage en indbydelse på flere sider, der kan ’strække oplevelsen’ lidt. Jeg så dette her for mig, da jeg gik i gang. Jeg var ret vild med at siderne havde forskellige længder, så de fungerede som faneblade. Dog var det i vores tilfælde svært at få det til at se ordentligt ud, og det var for meget ekstra arbejde i forhold til beskæringer. Så derfor blev alle siderne i vores hæfte med ens bredde, og så må vi eventuelt vente til kirkehæfterne med ideen.


Kilde: Green Wedding Shoes

Hvid skrift på mørk eller naturfarvet baggrund: Denne kommer nok ikke bag på nogen, da jeg tidligere har skrevet om min forelskelse i denne detalje her og her. Det giver noget specielt til indbydelserne, når de har noget uventet over sig – og det synes jeg at denne detalje giver. Det minder mig og franske restauranter, hvor dagens menu står med kridt på en sort tavle med fin håndskrift – supercharmerende.


Kilder: Oh So Beautiful Paper og Studio Z Mendocino

Perlemor: For lige at give lidt ekstra struktur og farve, og for også at få symboliseret mere af Sophienbergs omgivelser med (havet), ville jeg også gerne have noget perlemor med. Jeg har været en stor fan af Tiny Pine Press’ meget organiske indbydelser, og især denne har jeg haft meget i tankerne. Detaljen med perlemorsknappen giver det rustikke look noget elegance og noget ekstra.


Kilde: Tiny Pine Press

Og til sidst… jeg ville gerne have et landkort med. Frem for et krak-kort, er der noget virkelig overskudsagtigt over selv at tegne et kort over feststedet.


Kilde: Laura Hooper via Elizabeth Anne Designs

Resultatet kommer i næste indlæg i næste uge… indtil da må I have en rigtig dejlig sommer og weekend!

Flere indlæg med følgende tags: , , ,

Hvad synes du?

Mere bryllupsinspiration til dig...

  • Endnu mere kærlighed til smuk, hvid kalligrafi og anden skrift, denne gang på pakkepapir, som jeg jo elsker. Det giver sådan en uhøjtidelig elegance, synes jeg, og der er noget nordisk, synes jeg. ...

  • Er netop hjemvendt fra en uges ferie i Paris, hvor alt foregik i et helt andet tempo; lange, meget dovne morgener med pain au chocolat og espresso, lange gåture i Versailles' haver og caféfortoven ...

  • Man ser silhouetter alle vegne i disse dage, sidst i Save The Date kortene i plakatformat. De fine profiler går igen på indbydelserne, som ligeledes er designet af indehaveren af papirbutikken Che ...

Inspirerende sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 | Senere