Servietter som indbydelser

Et sjovt format at sende indbydelser på, er ved at sende stofindbydelser – med eget design, naturligvis. Bruden ønskede sig indbydelser, der mindede om gammeldags kærlighedsbreve, som kom de fra den vintage-inspirerede butik Anthropologie.
Løsningen blev, at hendes mor som er kunstner, tegnede indbydelsen, som efterfølgende blev overført på tekstiler ved hjælp af en ink-jet printer, frysepapir, strygejern og tålmodighed. Disse blev pakket omkring svarkort og sendt i kuverter frankeret med romantiske, gamle frimærker. Resultatet blev fantastisk flot og personligt, synes du ikke?
Se flere billeder af processen her, og find instruktioner til hvordan du gør her.
Via iDIY




You might also like
|
|
|
|
|
Frimærker til indbydelserne
Husker du at tænke på helhedsindtrykket, når du skal sende dine fine indbydelser afsted?
I Danmark har vi desværre ikke samme muligheder som i f.eks. USA og andre Europæiske lande at få fremstillet frimærker med eget design (kunne det ikke bare være cool?). Men har man en stak flotte, ældre (men tjek at de ikke er sjældne) frimærker, kan du vælge at klæbe frimærkerne som små collager i hjørnet på kuverten, så de tilsammen passer til portoen.
Post Danmark sælger også nogle fine frimærker, som kan matche stilen på dine indbydelser. Husk blot at bestille en god stak i forvejen – det er så ærgeligt når man endelig er klar til at sende invitationerne afsted, og de eneste frimærker posthuset har tilbage den dag er dem, der på ingen måde matcher resten af udtrykket. (Jeg taler desværre af erfaring… vores udenlandske gæster fik desværre vores save-the-date kort i kuverter ‘dekoreret’ med selvklæbende tudsefrimærker på. Det ville være synd at sige at det understregede det romantiske og grafiske udtryk jeg havde forudset mig.)
Jeg kan godt lide designet på de nye frimærker, som har en fin blanding af klassisk stregtegning af dronningen og en moderne pangfarve:

Der er også de mere kunstneriske – et bundt hvidløg til den naturfarvede kuvert eller farverigt med flamingoer på en sort, hvid eller måske grøn kuvert:

Flotte, gamle Danmarkskort til det rustikke eller vintage-inspirerede kort… disse er endnu af den ‘klassiske slags’, hvorimod alle nye frimærker kommer til at blive selvklæbende… Måske også en detalje som er værd at tænke på, hvis det skal have et autentisk udtryk.

Sanglærken til brylluppet ved kysten, med musik- eller fugletema, eller sommerfuglen i gyldne farver til sensommerbrylluppet..?

Og ellers er der altid de klassiske med rigsvåben:

You might also like
|
|
|
|
|
Ide til Valentine’s eller save the date kort

Blogosfæren brister i disse dage med dejlige ideer til at sidde og hygge derhjemme med papir og pergamentpapir denne weekend. På søndag er Valentine’s, og dette origamihjerte med kuvert i vellum er min favorit. Det er så fint med de håndsyede sting på kuverten, og håndværket i de mange fold, der skaber hjerteformen ud fra ét enkelt, rektangulært stykke papir. Gem en kærlig hilsen i flappen til din elskede, eller brug en eftermiddag på at lave en stak og brug den som Save the kort.

Har du mod på at folde selv, så er der skabelon her og instruktioner (på engelsk) og video her.

(Ville iøvrigt være superfine som alternative julehjerter, når den tid kommer).
Kilde: Eat, Drink, Chic
Andre, fine ideer:
Disse kort, som kan bruges med slikposer
Søde tebreve med hjerteetiketter
Søde strygemærker til puder
You might also like
|
|
|
|
|
Vores save the date kort – kalendere
Nu, hvor jeg med sikkerhed ved at alle har modtaget deres save-the-date kort fra os, kan jeg med god samvittighed vise dem frem til internettet:
![]()

Som de fleste brude jeg kender, sætter jeg en stor ære i selv at designe og udforme indbydelserne til brylluppet. Her er der virkelig mulighed for helt praktisk at sætte sit personlige præg på brylluppet, og dette til materialer, som ikke behøver at koster det store. Vores bryllup er den ultimative grund for mig at få pudset mine kreative evner af, og jeg måtte virkelig erkende at det at designe og udføre vores save-the-date kort var en større udfordring end først antaget…

Det skræmmende ved at sende save-the-date kort er, at man pludselig rent faktisk skal til at tage beslutninger omkring ens bryllup. Når man har samlet mappevis af billeder, tekster, ideer og reportager og nydt den frihed der er i inspirationsfasen, så er det pludselig svært at skulle begrænse sig og finde de enkle elementer der tilsammen skal skabe det, som for modtageren bliver allerførste appetitvækker på brylluppet. Jeg ville så gerne lave noget, som modtagerne villa have lyst til at beholde og have hængende.
Mine beslutninger blev præget af sekundbilledet, hvor det var at *nu* skulle der ske noget. Vores kort er derfor i høj grad præget af, at beslutningen blev taget dagen efter nytårsaften – og da gav det mening at sende en kalender for 2010.

Jeg havde følgende elementer, som jeg var ret sikker på, skulle præge designet. Min opvækst i Italien, den flotte skrifttype jeg havde fundet, og at designet skulle være en balance mellem det romantiske, toskanske og let rustikke, og så det grafiske, stilrene og skandinaviske. Skrittypen er Burgues Script af Alejandro Paul og er fantastisk at arbejde med; for hvert bogstav er der flere muligheder for alternativer, og med i skrifttypen ligger der også de mest fantastiske swashes, flotte ‘krøller’ som man kan tilføje og fjerne og derved give et romantisk, kalligrafisk udseende. De store bogstaver er fantastisk smukke, men jeg vurderede dem som alt for pompøse i forhold til det udtryk, jeg gik efter. Derfor valgte jeg at skrive med små bogstaver, og brugte skrifttypen Century Gothic som modvægt.

Jeg ville gerne have, at modtageren fik sig en lille oplevelse, når de åbnede kuverten med kalenderen. Kalenderen, som indeholder en måned per side, har en forside som i sig selv kan gemmes som et kort. Bag på kalenderen havde jeg limet en stærk magnet, så den kunne hænge på køleskabet. Hele pakken blev samlet med et bælte i pergamentpapir, som blev holdt sammen ved hjælp af to modsatte slidser bag på. Informationerne var meget simple – navne, dato, og en henvisning til vores bryllupshjemmeside, hvor de vil kunne følge med, efterhånden som vi får flere oplysninger på plads… men det bliver til et senere indlæg :)

You might also like
|
|
|
|
|
Smukke og enkle bryllupsindbydelser fra Paperlush

Du kender garanteret allerede Betsey fra hendes blog Bliv Smuk, hvor hun deler ud af sine tips og ideer til bryllupper, mode og skønhed. For noget tid siden åbnede hun sin egen papirbutik, hvor hun designer flotte, feminine kort. Deriblandt også kortene på disse billeder, som kan bruges som bryllupsindbydelser og er flotte reproduktioner af eget originalt kunstværk, udført med den fineste antikke træskrift.
Bestil de fine kort på hendes online papirbutik Paperlush.com, som netop åbner meget, meget snart (tillykke!).

Fotograf: Line Thit Klein
You might also like
|
|
|
|
|
























